Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans høihet elefanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
drag?" — og saa begyndte han igjen at promenere.
De kjender Antonios gaard? Den var like fuld
dengang, som den er det nu, av nye vogner og
gamle vogner, og brukte vogner og leievogner
-landauere og kupéer og kalesjevogner og charabanker
av alle mulige slags. Saa hikket jeg en gang til,
og han begyndte at studere jordbunden under sig
og halen dirret av sindsoprør. Saa slog han
snabelen omkring vognstangen paa en charabank, og
ganske eftertænksomt og forsigtig trak han den
frem. „Han er ikke der," siger han og famler
med snabelen mellem vognputerne. Saa hikket jeg
igjen, og dermed tapte han taalmodigheten for fuldt
alvor, akkurat som den fyren derborte."
Artilleri-elefanten sendte ut det ene harmfyldte
trompetskrald efter det andet til stor ærgrelse for de
andre dyr som var færdig med at æte og gjerne
vilde dorme. Mellem vrælene kunde vi høre den
rikse hvileløst med ankelringen.
„Som sagt," gik Mulvaney videre; „han stelte
sig, saa det var en skam og skjændsel. Han langet
ut med forbenet som en damphammer, for han
trodde fuldt og fast at jeg laa i bakhold like ved;
og charabanken rullet tilbake blandt de andre vogner
som en feltkanon i angrep. Saa halte han den ut
igjen og rystet den, og saa faldt den helt naturlig
i smaa stykker. Dermed blev den
spænna-pine-rav-ruskende-gælen, og danste og slog og sparket
og for frem som en besat med hele Antonios lager.
Han sparket og skrævet ut og trampet og hamret
— alt paa én gang, og det store skaldete hodet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
