Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans høihet elefanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
lens skyld," siger han, „fei væk, og vis hvad dere
duer til." Saa feiet vi — gubevarremigvel hvor
vi feiet dem avgaarde. Der var et helt regiment
bak os; fælt saa ivrige var de efter at komme
frem; og de drev paa med at sende os bud som
skulde hilse fra obersten og spørre hvorfor i hete
helvede vi spærret veien! Aa, de var dunderen
saa høflige. Og Dewey ogsaa. Han gav
besked tilbake om hvorfor, og han gav os hvorfor,
og vi gav artilleristerne hvorfor, og de gav
inten-danturet hvorfor, og intendanturet gav de indfødte
sykevogtere første klasses ekstra hvorfor, og saa
drev vi paa igjen, til vi sat fast igjen og hele passet
var et bølgende halleluja sammensurium av rote
en fjerdingvej nedover. Ikke hadde vi humør, og
ikke hadde vi sæter i bukserne, og frakkerne og
bøsserne laa staplet paa vognene, saa vi kunde ha
blit sablet ned hvert øieblikket, og det var
kvæg-driverarbeide vi gjorde. Det var, det var, at drive
driftekvæg paa Islingtonveien.
Jeg var like i spidsen av kolonnen, da vi saa
enden av Tangipasset aapne sig foran os, og jeg
siger: „Døren er aapen, gutter. Hvem vil være
førstemand?" Da saa jeg Dewey sætte sin
fordømte kikkert for øiet og stirre ret ut for sig.
„Spærret — det fordømte bæst," siger han; og
bakskibet paa det fordømte gamle udyr skinnet
gjennem støvskyerne akkurat som en stor forbasket
gammel tjærebredd maane. Saa gjorde vi holdt,
Islington — bydel i London med store bygninger for
dyrskuer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
