Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Greenhow-haugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
paa avveie — drog avsted for at plage sit eget
regiment, en knap kilometer bortenfor. Han blev
mottat med skud; for aurangabadierne var meget
vrede paa ham, fordi han hadde vanæret sit regiment.
„Det har han godt av," sa Ortheris og trak
hodet ind igjen, da han hørte Sniderbøsserne hikke
længer borte. „Den figuren fortjener, fanden koke
mig, ikke at leve — komme og vække mig op av
den søteste søvn paa den maaten!"
„Saa ta ut og skyt ham imorgen da," sa
løitnanten uforsigtig. „Stille i teltet nu! Kom til
ro der!"
Ortheris la sig med et lykkelig litet suk, og to
minutter efter var der ingen lyd at høre, uten
regnet som slog mot teltduken, og Learoyds alt
omsluttende ursnorken.
Leiren laa paa en nøken klipperyg i Himalaya
og hadde nu i en uke ventet paa en flyvende
kolonne som skulde bringe den i rapport med andre
hæravdelinger. Desertørens — og hans venners
— natlige runder var efterhvert blit til en plage. —
Dagen efter tørret folkene sig i varmt solskin
og renset sine tilsvinede uniformer. Det indfødte
regiment skulde ha sin tørn med veiarbeidet den
dag, og det gamle regiment drev dank.
„Jeg vil ut og lure mig til et skud paa den
fyren," sa Ortheris, da han var færdig med at
pudse sit gevær. „Han kommer op til bækken
hver dag ved femtiden. Hvis vi drar avgaarde
og lægger os i hi i haugen dernord, kan vi knipe
ham i eftermiddag."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
