Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Greenhow-haugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
naar lyset gik ut og synge halleluja, mens der ikke
var nogen som kunde høre ham eller si amen. Jeg
skulde hjælpe ham ned stigerne til den stoll hvor
Jesse Roantree hadde arbeide, og hvorfor skulde
han ikke gli paa stigen, naar jeg satte foten paa
fingrene hans til de slåp taket, og hjalp ham utfor
med hælen? Hvis jeg gik først ned stigen, kunde
jeg slaa kloen om ham og vippe ham ut over
hodet paa mig, saa han kunde ramle kast i kast
ned-igjennem schakten og brække benene mot hver
for-tømring, slik som Bill Appleton gjorde, da han kom
ny ind i arbeidet; — der var ikke et helt ben
igjen i ham, da han naadde bunden. Ikke en
forbandet fot at gaa paa fra Pately. Ikke en arm at
lægge om livet paa Liza Roantree nogensinde mere.
Ikke nogensinde — nei, ikke nogensinde."
De tykke læber trak sig op over de gule
tænder, og det ophidsede ansigt saa ikke hyggelig ut.
Mulvaney nikket sympatisk. Og bevæget over
kameratens lidenskap, la Ortheris riflen til
skulderen og speidet op og ned gjennem dalen efter
bytte, mens han mumlet en letfærdig visestump
om en spurv, en vandtut og et tordenveir.
Bække-silren fyldte ut pausen, til Learoyd igjen tok op
fortællingens traad.
„Men det er ikke saa let at dræpe en slik fyr
som han. Da jeg hadde git hestene fra mig til
gutten som avløste mig, og viste presten hvordan
alt gik for sig, og brølte ind i øret paa ham
gjennem larmen av pumpeverket, saa jeg at han ikke
var bange for noget; og da jeg saa de svarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
