- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
XXXIV

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXXIV
bestandig at fremstille sig for mine Tanker, og omsider, ikke et übestemt Nord,
men Polaregnene, og tilsidst Finmarken og Finnerne. Efter endt Guds
tjeneste fsrste Juledag 1823 talede jeg med Expeditions-Secretairen i
Kirke-Departementet. Uagtet min gjentagne Beslutning aldrig at bringe
Finmarken paa Tale, sta var jeg der for jeg vidste det. „Har De
maaste Lyst at reise til Finmarken ?" spurgte Secretairen. Et rast
og fornoiet Ja floi fra mine Leber fsrend jeg var istcmd til at holde
det tilbage. Det vårede imidlertid itte meget lenge/ at jeg forblev
misfornsiet med dette sta hurtigt ndtalte Ja, og Frygten for at have
givet et overilet Tilsagn forsvandt mere og mere, og aflsstes nu af
Frygten for, at Gud kanske ikke vilde have mig til Finmarken. Efter
at jeg i Sommeren 1824 havde raadfsrt mig med en af de theolo
giste Professorer, bestemte jeg mig til, allerede i December at tåge
Examen, da jeg derved over Aar tidligere kunde komme op til Fin
marken, som iser var blottet for Prester. Men saaledes at maatte
forvandle det theologiste Studium til en i Grunden hoist uvidenstabe
lig forcereret Examens-Lesning, var mig mindre end behageligt; jeg
var derfor en Tid lang baade fsr og efter Examen meget nedstemt,
og det vårede en Tid, forinden Tanken om, at jeg baade kunde og
vilde ogsta efter Examen fortsette det theologiste Studium, ganske
knnde berolige mig.
Da Bistop Ssrenssen, en af mine Foreldres Venner og tillige
en af mine Ungdoms-Velgjorere, erstrede min Bestemmelse, at sege
Ansettelse i Finmarken, talede han Mangt og Meget, navnligen om
det for mig Betenkelige derved, da min Helbred, i al Fald, ikke var at
stole paa, efter hvad jeg stlv havde mcmttet erkjende. Jeg kunde itte
Andet, end at indremme det Sande og Grnndede i Biskoppens Be
merkninger, og kunde tilsidst ikke sige Andet end: Jeg bliver aldrig
lykkelig mere, dersom jeg itte reiser op og forsoger det. Da sagde
Bispen: „Nn, Gud bevare mig fra at rande Dem derfra. Neis i
Herrens Navn, og hans Velsignelse folge Dem og Deres. Ja jeg vil
med Glede indvie Dem til Prest for Finnerne". Bistoppen over Fin
marken og Nordlandene havde engang for alle givet sit Samtykke til,
at de i hans Vispedemme cmsettendcs Prester kunde blive ordinerede
af Christiania Bisp, nåar denne dertil var villig.
Den theologiste Embeds-Examen tog jeg i December 1824 med
nestbedste Karakter ; jeg erholdt samme Karakter til Demisprediken; men
til tategetist Prove bedste Karakter.
Jeg blev ikke den eneste Officier, som ombyttede Sverdet med
Bibelen; thi i Lebet af en fem, ser Aar blev dette Tilfeldet med fem
andre Officierer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free