Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Vintertingene for Fjeldfiuuerne afgive itte mindre lystige og
travle Dage, end Sommcrtingcne for Sealmueu, og have Lighed med
vore Vintermarkeder. Tinget stal holdes, kirkelige Forretninger ud
strcs og bestilles, og Foged, Skriver og Prest stulle have deres sta
kaldte Rettigheder udbetalte i Renkjsd og Nenhuder. Finnerne sees
nu at vandre om mellem Foged, Skriver, Prest og Kjebmcmden, med
deres Renskytter, Nentunger, Nenoster, frosset Renmelk, Marvcben,
Skind og Huder af alle Slags Dyr. Alle disse Herligheder stulle
astcveres og modtagcs hos Kjebmcmden, og der stal pruttcs og omsi
der kjobes. Eftersom Rettigheder blive asteverede og Kjobene cifsluttes
stal Kvittering gives og modtages; denne er af forskjellig Slags: en
Kop Kaffe, ct Glas Vin, en Dram eller noget Tobak. Som ved
Sstingene sta her: Bckjendtstaber stiftes, fornyes, Venstabshilsener
lyde overalt. Fin favner Fin, favner sin Prest, sin Foged og Skri
ver, sin Kjebmcmd, sin Lensmand, Klokker og Skolemester, og favnes
igjen. Finnernes Hilsen: cliervnn, diki-vlm ! og burist, bui-ist lyder
overalt. Saameget Finst kan altid Prest, Foged, Skriver og Kjeb
mcmd, at de, nciar de tilrnnbtes: clisi-vnn, clicsrvan! kunne svare de
samme Ord igjen; nåar de sta Vine paa hinanden, og nåar man sta
derefter kommer hinanden ind paa Livet, sta ster en halv Omarmelst
med den ene Arm, og da raabcs burizt, tmrizt! og alle disse Hilsener
ligestavel ude i Kulden og Snefottet, som i en varm Stue.
Loverdag 3die Febr. var Tinget endt, og Dagen efter holdt jeg
Gudstjeneste ien temmelig stor Stue. (I dcn senere Tid cr dcr i
Polmak opfsrt et Kapel). Det Halve af Predikenen foredrog jeg paa
Finst. Mandag stulle vi alle forlade Stedet. Aftenen iforveien havde
Finnerne opsogt, samlet og bundet Nenerne, som i Tingtiden vare
gnncde lose om. Fra de omliggende Fjelde stnes Mandag Morgen
Finnerne at tomme ned, trekkende Dyrene ester sig ved Tsmmcrne.
Skremte af Mennesker og Hunde gjsre Nenerne idelige Spring og
ville tilbage til Fjeldet; stundom lyttes det dn en Ren nt slide sig
los, og den setter nu i Gallop op ad Fjeldet igjen, og maa da hen
tes tilbage, hvilket kuns bliver muligt derved, at en enkelt Ren, nåar
den itte bliver altfor meget skremt, ikke gjerne fjerner sig langt bort fm
den Flok, hvortil den horer. Omsider har man begyndt at spende
for. Hist lober imidlertid en og anden Fin med en Rentunge, eller
med nogle Marvebcn, eller med et Stytte frosset Renmelk, eller og
muligens med en Sslvpcnge, for endnu engang at gjsre Prest, Foged,
Skriver, Kjobmcmd, eller disses Hustruer „dcn sidste Wre, fsrend Man
stilles ad;" og „hvo, som erer, maa eres igjen", sta lyde 3Erens
übrodelige Love. Der henne lober en anden Fin, halv fortvivlet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
