- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
29

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29
halv sprengt, for at tilveiebringe det tilsagte Antal Ren; thi Ulven
har om Natten veret iblandt hans Dyr, efterat. de vare samlede og
fastbundne, og han fandt et Dyr liggende senderrevet og drebt, og et
kvalt af Tommen, som det havde faaet. om Halsen uuder Bestrebelsen
for at stygte.
Den 7de Febr. vendte min Kone tilbage til Vadso, ester dette
lille forelobige Forseg med Nenkjorselen ; jeg derimod reiste atter til
Karasjok. Storm, Snedriv og Toveir gjorde, at jeg ikke kom lengere,
end fire Mile, til en russisk Understat. Indtreffer sterkt Teveir, maa
man forblive, hvor man er, thi Nenen kan da ikke trekke. Dagen ef
ter, kom jeg med Nod og Neppe under Tag for et tiltagende voldsomt
Sncveir; det var hos Utsjoks Klokker jeg sik Husly. Storm med
sterkt Snestld opholdt mig her til den 10de. Saadanne Ophold vare
mig hverken übehagelige eller tidspildende ; det var mig kuns om at
gjore, at vere iblandt Finner, og nnder disse Ophold indforte jeg med
Blek i min Sprogdagbog, hvad jeg forelobigen havde nedtegnet med
Blyant, eller jeg udarbeidede Oversettelser, eller stmtalede med Hu
sets Folk. leg reiste derfor altid helst alene, og undgik, saameget
jeg kunde, ethvert andet Folge end af Finner. For de Allerstcste er
Neistn som oftest et nodtvunget Middel, for at komme frem; men for
mig var Neisen Maalct; jeg skyndte derfor aldrig paa, thi jeg hnvde
jo intet at ile efter, jeg var jo iblandt dem, jeg vilde vere hos. Den
13de kom jeg omsider til Karasjok. Her forblev jeg til Onsdag den
7de Marts, da jeg reiste til Kautokeino, hvor jeg ankom den 9de.
Paa denne Strekning var der nu blevet opfort tyende Fistegnmmcr,
paa Bredderne af sisterige Indfter, og i disse tilbragte jeg da Netterne,
sta jeg nu havde det Bedre, end forrige Vinter. Fra 10de til 19de
stormede det uopherligt, iser de tre Dage, fra 14de til 16de. Ter
mometeret viste kuns 10" R, men Kulden var nesten itte til at nd
holde; Blekket fros, stasnart jeg tog Vlekhnset fra Ovnen.
Lensmanden i Kautokeino var en udmerket Pcrsonlighed, med et
kraftigt og vattert Idre; at hore og se ham tolke i Kirken, var en
sand Fornsielse og til Opbyggelse, thi med et af Naturen mcmdigt og
velklingende Organ, tolkede han med Verdighed og Folelse, og tillige
med Lethed; hau talede med Ferdighed de tre Sprog: Finst, Kvensk
og Norst, og var af Karakter rctstaffen og aaben. Ham var det egent
ligen min Reist til Kautokeino galdt, for at aftale et Mode med ham
neste Vinter i Karasjok. leg forlod Kautokeino de sidste Dage i
Marts. Sondagcn, Iste April, forrettede jeg i Karasjok lordpaakastelse
paa 10 Born, som alle vare dsde af Kighoste i Lsbet af tre Uger.
Lignende Aftale, som med Lensmanden i Kautokeino, gjorde jeg i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free