Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
den, som forte mit Tsi, fornt vere den Anden i Rang og Verdighcd,
og efter ham, den Mand, i hvis Hus jeg havde opholdt mig en Nat;
Russefinnen var itte med, og nu blev ingen Rangforordning mere er
kleret for nodvendig. Dunkens Indhold begyndte nu at aftage, men
desto mere tog Munterheden til; man lo allerede paa dens eller maaste
paa deres Bekostning, som stulde komme til at gaa med terre Munde
md fra Laget; dog sik Alle, med Undtagelse af den sidste, som kun
erholdt et halvt Beger. Tobakken blev delt i ulige store Dele, hvor
efter der blev trukket Lod, under almindelig Mnnterhed.
Aaret efter min Ankomst til Finmarken bestemte jeg mig til, paa
alle mine Reiser, tillands og tilsos, itte at smage Brendevin eller
Vin, for at overbevise Andre om Unsdvendigheden af spirituest Dritte.
Senere ophsrte jeg ogsta med at fsre Brendevin med til Skydsen;
til Vederlag gav jeg den noget Andet. leg vil her itte lade übe
merket, at i al den Tid jeg forte Brendevin med mig til Skydsen,
overleverede jeg stedse Dunken og Begeret til Forkjoreren og til Ban
dens Hsvedsmand med de Ord: „i Din LErcs Haand giver jeg
disse", og aldrig har en Eneste tilladt sig at misbruge min Tillid;
jeg erindrer kuns en Gang, at jeg tog i Betenkning, at lede Ved
kommende i Fristelse.
For jeg kom til Polmak, maatte jeg endnu en Gang meddele
Sakramentet til fem syge og gamle Fruentimmere.
Om end itte sproglige Hensyn havde bragt mig til at foretage
denne 82 Mile lange Vinterreise til Kautokeino og Karasjok, sta var
der en anden Trang, som havde bragt mig til at reise de 25 Mile til
Karasjok, altsaa 50 Mile frem og tilbage. Siden jeg i Slidre Pre
stegaard i 1825 af min Svigerstder havde modtaget Tilsigelsen om
Syndsforladelsen og den hellige Nadvere, havde jeg ikke veret Gjest
ved Herrens Ncmdebord, og da jeg nu solte Trang til, paa ny at
blive delagtig heri, sta havde jeg aftalt et Mode i Karasjok med den
i Alten-Talvig ansatte Prest, Provst Rode. I Karasjok, paa Hen
reiscn til Kautokeino, meddelede vi derfor gjensidigen hinanden Absolu
tionen og Sakramentet. Kirken var i . den Anledning overfyldt med
Mennesker, som iagttogc den dybeste Stilhed og Andagt og udviste den
mest levende Deltagelse og Glede over, i Fellesstab med tyende Pre
ster, at kunne annamme Sakramentet. Dagen blev derved end mere
til en sand Heitidsdag for os Alle og til en Gledesdag i Gud,
som lenge blev omtalt og erindret.
Ved min Tilbagekomst til Vadse, den 10de April, strefcmdt jeg
Prestegaarden tom og Fjeset indstyrtet. Min Kone havde siyndstmst
maattet forlade den gamle forstldne Bygning, som begyndte at falde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
