Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
hos Joh. 4 ; 37, 38 finde her sin Anvendelse, nåar han siger : „Her,
ndi er den Tale sand, at der er En, som snar, og en Anden som ho
ster. Jeg haver udsendt Eder, at hoste det, som I ikke arbeidede;
Andre have arbeidet, og I ere indtomnc i deres .Arbeide, saa at
Ingen kan rose sig". Saa talede Herren, i Forudstucn af en til Ind
hostning moden Sedemark, og saa var Finnefoltcts Tilstand. Den
forfte Mission havde faaet og forberedt Gemytterne og Hjerterne til
at modtage Evangeliets glade Vudstab, hvorved den i Folkets Indre
vakte Lengsel, Anelse og Tro stulde naa sit Mnal. Fremdeles staar
der strevet il Kor. 3, 7, 8: „Gud er den, som giver Vert, saa
er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den som vånder,
men begge ere Et". Saa ere da Fortidens og Nutidens Predikan
tere og Missionerer Et, Et for Gud, Et i Gud.
Med betydelige Omkostninger lod jeg i Aarene 1825—27 hente
til mig/ Kirkesangere, Skolelerere og de ved Kirkerne ansatte Tolte,
fra forskjellige Egne i Finmarken; og, som allerede anfort, havde jeg
ogsaa den sinste Seminarielerer hos mig i den sidste Halvdel af1827.
Med hver Dag blev imidlertid en Fattigdom i Sproget mig mere og
mere paafaldende og übehagelig, en Fattigdom, som i Virkeligheden
dog umulig kunde finde Sted, men maatte vere en Folge af mine
sinste Sprogmcsteres Mangel paa Dannelse og Udvitling, og af deres
store Uvidcnhed i Norsk. Folket var livligt, muntert og snaksomt, oss
af megen Vevegelighed og Folelse, men saaledes var ikke Sproget i
mine Sproglereres Mund.
Da jeg kort for Paaske i 1827 kom tilbage fra mine Vinterrei
ser, var jeg meget medtaget, mat og lidende af Smerter i Nuggen og
i min hoire Arm, og tildels ogsaa i Brystet, uden dog at denne legem
lige Svaghed udovede nogen hindrende Indsivdelse paa Udforelsen af
mine Embedspligter. Ved November Maaneds Udgang maatte der
bestemmes, om og hvilke Vinterreiser, der stulde forelages. October var
allerede kommen, og jeg var endnu ikke rigtig kommet mig. Kunde
jeg ikke udholde de hidtil foretagne Reiser, navnligen Vinterreiserne,
da vilde jeg langt mindre tunne taale dem, der ventede mig, dersom
jeg vilde naa Maalet. Jeg opgav endnu ikte Haabet om, i betime
lig Tid, at erholde min Helbred igjen, og dette stede, med Guds Bi
stand, i Lobet af November.
I hele Finmarkens Amt var Lebesby Sognekald det eneste, der
gjorde det muligt, at kunne forene de Enkeltes og den nuverende Tids
Tarv og Fordringer med det hele Folks, og for den kommende Tid.
Som Prest til Vadso Menigheder tjente jeg paa 700—800 Spd.
Lebesby Sognekald, det andet i Provstiet, afgav den Gang kuns 200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
