- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
42

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42
jeg nu forst en Tid gaa i Skole hos dem. Gudstjeneste vilde jeg
holde om Sondagene; ligesaa Morgen- og Aftenbon, og med Bornene
vilde jeg katechisere; men nt tilbringe Dagene med Bsrneues Under
visning, derpaa kunde jeg nu, som sagt, for det Forste ikte indlade
mig. Alt lenge havde mit Hjerte og min Hu staaet til Fjeldsinnerne.
Da jeg nu reiste paa denne Maade, saa var det billigt, at jeg be
talte bande for Styds, Hus og Fode, thi gjorde jeg dem for det
Forste ikte nogen videre Nytte, sna vilde jeg ikte vere en Eneste af
dem til Byrde. Tilsidst opgnv jeg dem Tiden, som jeg vilde tilbringe
i Fjeldet, og anmodede dem om, selv at anordne og bestemme min
Reise iblandt dem, dn jeg hverken kjendte Egnen eller Fjeldbyernes
Beliggenhed".
Den allerstsrste Del havde fattet og forstaaet mig, og tiltjende
gav deres Bifald og Tilfredshed, og de takkede mig for Stydsbeta
lingen, som de vilde modtage; men de sagde, at for Hus og Fode
toge Fjeldsinnerne aldrig Betaling, og jeg stulde derfor vere velkom
men paa den Maade, som jeg havde sagt, og jo Mere jeg vilde spise
af Fjeldsinnernes Mad, af deres Nentunger og Marveben, jo for
noieligere stulde det vere dem.
Torsdag 7de Febr. vare samtlige Forretninger i Anledning af
Tinget .tilendebragte, og Alle beredede sig derfor til Afreisen.
Endeligen var da Dagen kommen, som jeg saalenge havde for
bercdet og gledet mig til. I 2V2 Aar havde jeg allerede reist om
i Finmarken, men endnu ikke veret i Fjeldet. Nermest vare mig
Beboerne af Elvenes og Havets og Fjordenes Strandbredder, fjernere
Vrkcnens Sonner og Dotre, og dog vare de alle Hjertet, og alle
vare de Embedet lige nere. Det mere Usedvanlige og Eventyrlige
i den nomadiserende Fjeldfins Liv, gjor jo vistnok Nomadens Telt
mere tiltrekkende for "den Reisende, end den fastboende So- og Elve
sins Bolig, men jeg var ingen Reisende, jeg var noget Mere. Skulde
Hensigten af mine Omvandlinger og af mine Ophold iblandt Vrte
ncns Sonner og Dsttre opnaaes, saa var et forelobigt, et forbere
dende Betjendtstab til Sproget og et herdet Legeme til at udholde
Vandringer. Kom han udenfor denne Grccndse, stulde han selv betale
Stydstilsigelsen; men da nn Fjeldfinnen, i den, navnlig fra Polmak samt
fra Karasjok og Kautokeino, i Loven bestemte Frastand, ikke kunde finde
tilstrekkelig Næring for sine Dyr, saa var Loven folgelig uretfcerdig og
vidnedc om Übekjendtstab til de virkelige Forholde, og den frcmtaldte ide-
lige Übehageligheder og Tvistigheder; hertil kom, at Lensmanden ikke var
Fjeldfin. Dette er ingenlunde et encstaaende Bevis paa det Begrnndede
i de anforte Paastande af Fjeldfolket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free