Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Da det blev bekjendt, at jeg vilde tilfjclds, tilbode Flere sig at
ledsage mig. Jeg afslog naturligvis alle saadanne Tilbud og Tjene
stebevisninger; thi ikte vilde jeg have nogen Reisetammerat og endnu
mindre nogen Oppasser med mig. Naar jeg undtager den ene Gang,
da jeg i 1826 havde Fogdens Svoger med mig paa Neisen til Kau
tokeino og Alten, saa har jeg paa alle mine Reiser veret min egen
Oppasser og Tjener. Hvorledes stulde der blive nogen rigtig gjen
sidig Tillid, Fortrolighed og Tilslutning mellem Finnen og mig,
nåar jeg ikke kunde reise og leve iblandt dem, uden Ledsager, og ikke
spise af Finnens tillavede Mad og med ham af eet Fad? Jeg vil
isvrigt ikke lade her übemerket, at, paa en enkelt Undtagelse ner, vilde
Finnerne ikke tillade mig at spise af samme Fad med dem, men gave
mig bestandig et serskilt Fad at spise af. — Lenge fad jeg derfor
aldrig i et Telt eller i en So- og Elvesins Gamme, fsrend den ved
min Indtredelse nfbrudte Samtale var i fuld Gang igjen, og man
glemte, at der var nogen Fremmed eller lagttager iblandt dem, thi
jeg sogte i alle Henseender at te mig som en Fin, baade i Tale og
Adferd. Desuden kunde jo en saadan Folgesvend eller Ledsager blive
syg, saa blev han mig til endmere Vyrde og Hinder, og stulde jeg
selv blive syg, saa sik jeg al den Bistand, som jeg kunde trenge til,
af de Mennesker jeg var iblandt.
Jeg forte med mig en 2’/« Alen lang Sek af uklippede Faare
cllcr Nenstind og et uldent Teppe. Sekken iforte jeg mig, nåar jeg
stulde sove, oZ det uldne Teppe brcdede jeg over Ansigtet, for ikke
at forfryse samme om Natten. Ligelcdcs forte jeg med mig Kaffe,
som jeg selv kogte i min medbragte Kjedel, samt Brod, Salt, Kniv
og Gaffel, men ikte Ste, for ikke at saare Folkets Folclse. — Knive
forte altid Finnerne selv med sig, saa at de fandt det i sin Orden,
at ogsaa jeg bragte saadan med mig, og da det er Mendenc, som
kogc, saa vatte det ingen Opmertsomhed, men derimod deres tjcnde
lige Tilfredshed, at jeg fulgte samme Stik som de, og kogte selv
min Kasse.
Dagen efter nt jeg havde sagt, at jeg vilde tilfjelds, kom en
Fjeldsin ind til mig, for at give mig et forberedende Indblik i en
Fjeldsins Telt. „Det er altsaa Dit Alvor, at Du vil til Fjeldsin
nerne?" Ja, lod mit Svar. „Vcd Du, at der ere Hunde i Tel
tene?" Ja. „Stullc Fjeldsinnerne for Din Skyld jage disse sine
tro og uundverlige Tjenere ud af Teltet?" Nei. „Mange af Hnn
Nordpolens Vinterkulde og Vinterliv^ nesten saa godt som under
Guds frie Himmel, i det aabne og luftige Telt, en übetinget Nodven-
dighed, og denne Forberedelse var nu steet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
