Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
holdtes en taus Bon, og nu blev der spist med hjertelig Appetit,
medens munter Passiar krydrede Maaltidet. For hvert Stykke Fedt,
de selv puttede i Munden, skottede de hen til mig. Da man havde
spist, og jeg ikke havde forteret, hvad der paa et serskilt Trefad var
blevet lagt for mig, ytredes „det er vel dog det Magreste, som ligger
igjen;" jeg rakte dem Fadet tilbage. „Nei, Fedtet er det, det aller
fedeste er det, som ligger igjen". Man lo nu ikke, men man sagde:
„saa forskjellig kan den menneskelige Natur vere".
Teltet, som horte til de storre Reisetelte, kunde dog ikke rumme
det hele Selstab, og Opholdet og Spisningcn i samme maatte derfor
ste skiftevis. Ikkuns Hans Andreas havde, i Kraft af sin Verdighed
som min Vert og Forkjorer, stadigt Ophold i Teltet ved Siden af
mig, for at kunne se mig tilgode. En af det andet Spisestifte kunde
under Maaltidet ikke faa Plads i Teltet med hele sin Person, men
maatte lade sig noie med at erholde Num til Overkroppen indenfor;
det ovrige af Personen laa udenfor Teltet, og i denne Stilling laa
han og spiste, til storste Moro for alle de Dvrige. Maatidet var
nu tilende, og en almindelig og taus Taksigelscsbon holdtes. „Tak
for Mad og Drikke" lsd det nu fra Alles Leber, til ham, som havde
forestaaet Kogningen. „Gud give sin Velsignelse!" lod Svaret. „Det
komme Legemet til Gode!" lsd ogsaa stundom Svaret.
Man begyndte nu indbyrdes at smaasnakke om, at soge Hvile,
men at dog Nogle burde forst se til Renene. Ingen gjorde imidler
tid hvad der blev talt om; man syntes at vente paa Noget, og dette
Noget var Aftenvelsignelsen. Jeg sagde nu, at jeg vilde holde Af
tenbon, og strår var Ssvnigheden borte, og de Fraverende bleve
kaldte til Teltet. De, som ikke kunde faa Plads inde i Teltet, Mede
sig udenfor, hvor de horte ligesaagodt som de, der vare inde. Esterar
Taksigelsen, Bonnen, Fadervor og Velsignelsen var lest, udtalte jeg
den hos dem sedvanlige Aftenhilsen: Gud give Eder en god Nat!
Hertil svarede Samtlige: Dig det Samme! og strår derefter: Tak
for Guds Ord!
Nu stulde man da legge sig. Forst blev der givet mig saameget
Num, at jeg kunde komme ind i min Sek, hvori jeg blev hjulpet af
min tjenstvillige Vert; jeg lagde derefter Bjornestindstraven under
mit Hoved og kastede Teppet over mit Ansigt, thi det var koldt. Der
paa lagde Hans Andreas sit Hoved i mit Skjod, udenpaa Setten, og
saaledes alle de Vvrige i hverandres Favn og boiende vore Legemer
omkring Ildstedet, om hvilket vi dannede en Ning. Eftcrhaanden dsde
Ilden paa Ildstedet ud af sig selv, og faa Dicblikke derefter var al
Tale forstummet, alt var stille og taust, og ikkuns en sagte Pusten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
