Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Stytter. Under denne Kamp er Alt sprunget forskrekket tilside. Ved
efterhaanden at vikle Slyngen mere og mere om Armen, kommer Finnen
stedse Dyret nermere og nermere ind paa Livet. Opbragt herover
steiler det, og soger med Forbenene, der gaa som Trommestikker, at
kjole sin Harme og at slaa Finnen til lorden. Saa stille og übe
merket som muligt, har imidlertid en anden Fin nermet sig, men nu
bliver Dyret ogsaa ham var, og fordobler nu sin Heftighed. Omsider
lyttes det den sidstankomne Fin, fra Siden af, at tomme Renen ind
paa Livet, og rast og behendig favner han det. Med Bagbenene
ssger Renen at sparte begge sine Modstandere fra sig, men forgjeves.
Plndseligen bliver Dyret ganske stille og rsrer sig ikke, men staar med
ludet Hoved, medens Vinene lure og lsbe om i Hovedet til alle Sider.
Paa engang hever det Hovedet, stanger, steiler og staar med Forbe
nene, styrter overende og tager begge Finnerne med sig i Faldet, og
alle tre ligge nu i Sneen og kjempe, og komme atter op igjen. Om
sider have Finnerne faaet Slyngen af Dyret, og i vild Gallop farer
det nu afsted hen over Sneen, thi det tror sig ikke sitter, fsrend det
har trengt sig dybt ind i den tetteste Hob af de andre Dyr, udbre
dende her en oiebliklig Stret, Forvirring og Flugt, hvori de dog
blive hindrede af Hundene, og stutte sig derfor endnu tettere sammen.
Paa hornlose Ren kommer ofte Slyngen om Dyrets Hals, og det
setter da afsted, men styrter i samme Vieblit kvalt til lorden ned i
Sneen, hvor det med udstrakte Ben og livlost bliver liggende. Uhin
dret og rolig, loser nu Finnen ial Hast Slyngen af Halsen. Neppe
begynder Dyret at aande igjen, fsr det ogsaa i et Spring atter er paa
Benene og setter afsted ind iblandt de andre Dyr, udbredende Beve
gelse og Forvirring.
Torsdag den 21de Febr. reiste jeg til Ole Olsen Nit, der boede
I’/2Mil lengere borte. Jeg fros lidt underveis; ligesaa gjorde begge
de Stydscnde. Den 18de Febr. viste Termometeret 27" R., den 19de
20", den 21de 30", Dagen efter 27". Ssndag 25". Da det
Dagen ester ittuns viste 20", tjendtes Veiret serdeles mildt og lunt.
Loverdag Morgen, den 23de Febr. reiste jeg videre, stydset af
Ole og af hans Son. Ulvene havde den Nat holdt et stemt Hus
med Renene; de havde drebt nogle, og revet store Stytter af andre,
iblandt disse var det Dyr, der havde veret bestemt til Kjoreren for
mig. Jeg havde fire Mil at reise. Det var mortt og sent, da vi
nermede os Stedet, hvor Renbyen stulde vere og hvor Teltet stulde
ftaa, men her var imidlertid alt ode og dsdt, og intet Spor at se,
hverken til Mennesker eller Dyr, Renbyen var altsaa flyttet; vi kjsrte
videre og saa os plndseligen midt imellem to smaa Telte. En gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
