- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
71

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71
alle Livsens Krefter, og med den allerstsrste Opmertsomhed paa Styr
mandens Vine og Hovedbevegelser. Den Hurtighed, med hvilken
Baaden farer ned ad Fossen, kan sammenlignes med Hurtighcden af
en afstudt Pil. Ofte ser det ud, som den stummende Fos vil begrave
En, thi gjentagne Gange maa Baaden styres forbi store Stene i knn
et Par Tommers Afstand; faa trangt og smalt er Lobet, der stal be
fares. Alt er saa nsie beregnet, at man, paa noget übetydeligt
Vnnd ner, som knn stumme ind i Banden, ikke har mindste Ulempe,
tbi stot og sikkert farer Baaden ud over Fossefaldet. Det er aldeles
nsdvendigt, at Baaden, selv i den sterkeste Strsm, maa, uafhengig af
denne, beholde en selvstendig Fart, da den jo ellers ikke kan lystre
Roret, og derfor maa der „roes paa Livet los". Bslgerne i den
stummende Fos styrte sig til alle Retninger og ere saa meget farligere,
som deres Fald og Lob ikke tan beregnes. Ved Elvebredden er det
ofte en Umulighed at fare formedelst de der liggende Stene. Til rig
tigen at styre Baaden udfordres en nsie Beregning af Baadens Fart
eller Hurtighed, for ikte for tidlig eller for sent nt dreie den forbi
Stenene. Det ser derfor hel voveligt ud, unar Banden styres lige
paa Stenen, indtil man ved en umerkelig Vending farer den, som
sagt, ganske tet forbi; et mindre svet Vie tror endnu at vere langt
fjernet fra Stenen, medens man, saa at sige, er lige over den. For
uden denne Ferdighed udfordres en nsie Lokalkundstab, thi man maa
kjende hver i Fossen verende Sten, som maa undviges, og over hvil
ken Baaden kan glide. Denne Lokalkundstab maa man erhverve sig
hvert Aar, thi Isen forandrer nesten aarligen Slenenes Leie; det hen
der derfor, at der, hvor Farvandet det ene Aar er rent og farbart,
er det «farbart et andet Aar. Naar derfor, efter Isens Bortgang,
Fossen forste Gang befares, maa Styrmanden legge iland og gaa
langs Stranden og Fossens farligste Steder, for fra de hsieste Punk
ter at udspeide Stenenes Veliggenhed. Saaledes lagde vi ogsaa nogle
Gange iland paa denne Nedfart til Polmak, for at de Skydsende
kunde anstille disse Underssgelser. Som en Aal snoer den lange, tynde
og smale Elvebaad sig efter Styrmandens Villie igjennem Elvens bru
sende Bolger og mellem Elvens Stene. Hvad der for den til saa
danne Baadfarter uvante Neisende stundom foroger det Utrygge i denne
Fart, er, at Styrmanden holder Styret lost i sin Haand.
Aldrig fsr vare vi komne ned igjennem Fossene og ind i stille
og sagte Strom, forend det var forbi med Tausheden, og den af
brudte livlige Samtale var igjen i fuld Gang. Aarene lagdes et
Vieblik ind, for at puste ud efter den anstrengende Roen og Sty
ren, og man lod da Baaden drive med Strommen. Ofte er en saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free