- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
73

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73
Fredag den 12te Decbr. forlode vi Polmat, for nt reise til Ka
rasjok; forste Aften kom vi til en Utsjok-Fin. Sydlige Storme havde
bortblest Sneen og forvandlet Elven til en blank og glat Isstade.
Paa Grund af Hovenes Dannelse har Renen meget vansteligt for at
gnn pnn glat Is, selv om den gaar los. Forefpendt en Slede glide
dens Fodder, uden at den er istand til at komme nogen Vei. Det
er da yderst komisk nt se, hvorledes dens Ben, navnligen Forbenene,
gaa som Trommestikker; den Reisende maa i saadanne Tilfelde nd af
Sleden. Ikte forinden den 18de Decbr. kom vi frem til Karasjok,
thi saa lenge mnatte vi vere underveis, for at jeg kunde betjene de
mange, langs Elvebredderne boende, Elvefinner, som itte kunde tomme
til Kirke, med Ordet og Sakramentet. Da jeg den sidste Dag, for
fjerde Gang den Dag, stulde meddele Sakramentet til et gammelt,
fattigt sengeliggende Finnefruentimmer, solte jeg mig til min Bekym
ring, tret og stov. Idet jeg traadte ind i den lille og trange Jord
gamme, tilrnnbte hun mig: „Det er nu et helt Aar siden jeg Horte
Saligheds-Ordet af Din Mund" og neppe havde jeg hort disse Ord
udtalte, fsrend nl Trethed og Slsvhed hos mig var forsvundet.
Uagtet Karasjoks Prestebolig lna i en stor og frodig Furustov,
var der dengang iktuns et eneste, og det endog ikke stort, Verelse, med
et lille Pulterkammer ved Siden, og hertil et Kjstten. Esterar Sog
net i Aaret 1852 havde erholdt sin egen Prest, der stulde tilbringe
den hele Vinter i Karasjok, blev der i Aaret 1853 opfsrt en vel ind
rettet Prestebolig med flere Verelser og med Udhuse.
1829.
Torsdag Morgen den 15de Januar, var Afreisen til Kautokeino
bestemt, men Finnerne fandt ikke Renene, som de dog Aftenen ifor
veien havde samlet, thi Ulvene havde om Natten adspredt dem. Ved
Middagstid kom vi dog afsted. I et Gallop, under hvilket Renene
ittnns en eneste Gang, i nogle faa Vieblikte, standsede, for at puste
lidt, git det nu til en ser Mile fra Karasjot opfort Gamme, og disse
ser Mile tilbagelagdes i ser Timer. Dagen efter tilbagelagde vi med
de samme Nen 12 Mile, saa at vi om Aftenen vare i Kautokeino.
Det var ikke som forrettende Prest, at jeg kom hertil, men for i tre
Uger at reise om iblandt Sognets Fjeldsinncr, thi i Kautokeino var
da Provsten i Vestsinmarten og Sognepresten til Alten-Talvig, Hr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free