Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Gang, som i Almindelighed var opfyldt af Mennesker, i Serdeleshed
i Regnveir. Underholdningen var, som altid hos dette Folk, livlig og
hsirsstet. Let og snar var Overgangen fra den hjerteligste Sorg og
Graad til en ligesaa hjertelig Mnnterhed, og omvendt. Ungtet denne
Lethed i Karakteren, kan Sorgen og Savnet dog vere dyb og man
geaarig, og ophsrer ofte ikte fsrend med Dsden.
Den 29de Septbr. forlode vi Guldholmen og tom til Seida;
Dagen efter til Polmak. Ved September Maaneds Udgang ophsrer
al Baadfart paa Tana, fordi Elven da begynder at fryse til, og det
var kuns med Nsd og Neppe, at vi stav frem gjennen Isen.
Torsdag den 12te Novbr. tiltraadte jeg igjen en Reise til Fjeld
sinnerne. Den forste Dag naaede jeg frem til en sde Jordgamme,
ser Mile fra Polmak. Dagen efter kom jeg til en Fjeldsin, som, nest
efter Per Banner, var den rigeste i Finmarken; hans Telt var stort
og rummelig:, og Alt vidnede om Renlighed og Velstand. Jeg havde
det altsaa godt. Her stode flere Telte og fslgelig mange Lapper, og
saa fra det russist-sinlandste Sogn Enjager. Den pnnfolgende Ssn
dag holdt jeg Gudstjeneste og Aftenandagt for samtlige Tilstedeve
rende; saa stort end Teltet, hvori jeg havde mit Tilhold, var, saa
maatte dog mange stan udenfor, thi Veiret egnede sig ikke ret til Guds
tjeneste under aaben Himmel. Flere af de norske Finner havde hort,
at jeg i 1831 agtede at foretage en Reise til Christiania, og spurgte
mig, hvor jeg vilde bo, nåar jeg kom tilbage. „Da som nu, vil jeg
bo i Finnernes Hjerter", svarede jeg; de smilede fornoiet til dette
Svar. Onsdag reiste jeg til en anden Teltby, hvor der vare tre
rummelige og renlige Telte. Om Aftenen, esterar det var blevet morkt,
kunde jeg ikke uden en vis Interesse se paa otte Finnebsrn, som legede
og fjernede sig i Skoven, saa langt fra Teltene, at deres Raab ikke
kunde have veret Horte, dersom de havde forvildet sig, eller der var
tilstsdt dem noget. I deres Selstab vovede jeg mig rigtignok ligesaa
langt, men alene git jeg ikke lengere bort, end at mit Raab kunde
blive hort, ifald jeg ikke kunde sinde tilbage igjen, og derom var jeg
ogsaa bleven advare: af Finnerne, da utallige -forvildcnde Renspor
trydsede sig i alle mulige Retninger. Saaledes vennes Fjeldsinne
bornene, fra deres spedeste Barndom af, til at orientere sig; jeg ved
heller ikke at have hort om, at et eneste Fjeldsinnebarn er kommet bort.
Man omtalte her endnu med megen Erkjendtlighed en Commandant paa
Vardohus Festning, som for mange Aar siden havde givet et betyde
ligt Bidrag i Penge til en Fin, som ved et Forlis ved Vardo havde
mistet sin Baad; de bebreidede sig, at de ikte lengere erindrede
Navnet paa den Nestkommanderende, som ligeledes havde givet et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
