Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
befalingsstrivelse. Det regnede og stormede koldt. Vi satte over Vre
sund-Ssen, en halv Mil, og stege i Land ved Kottcvoldene ; derfra
var V» Mil til Opsynsmanden over en herverende Grube; ogsaa til
ham medbragte jeg en Anbefalingsstrivelse. Han var en udmertet
Arbeider i Metal og tillige en dygtig Uhrmager. Hans Son fulgte
mig herfra som Veiviser. Efter Bsigdens Skit bandt han om Livet
et Stytte Stind, der naaede ham ned til Kneerne, dette dreiede han
efter Vinden, og havde det derfor snart foran, snart bag sig ; dette
saa lidt underligt ud. Vi rede over Glommen og tom saaledes til
Hydda, tet ved Finflodvingen. Her stode to Jordhytter eller Gam
mer, men Finnerne vare nyligen flyttede. I Vst herfra er Hydtro
gcn, IV- Fjerdingvei fra Lina; her hvilede vi to Timer for Veivise
rens og Hestenes Skyld. Vi roede omkring Varjenso, hvor Finnerne
pleie at sidde, i Nerheden af Langssen. I den’ sde Seter, Lille-
Hovolen, toge vi Nattekvarter. Sancthansdag rede vi over Riasten,
hvor der findes en Seter for Aarbsigden. Fjeldegnen her er hsit
liggende og imponerende, og Elvene Glommen, Gula og Tija eller
Byelven har her sive Udspring. Omsider traf vi Finner. Omendstjont
Nomader adskilte Roraas-Finnerne sig dog sirar deri fra de egentlige
Nomader i Finmarkens og Nordlands Amter, at de hist og her have
faste Jordhytter og benytte ikke Telte, som de tåge med, eftersom de
stytte. Rsraas Nomader ere saaledes ikke Nomader i Ordets egent
ligste Forstand, men en Slags uheldig Mellemting. Deres Jordhyt
ter ere smaa, stjodeslsst opfsrte, og ingenlunde renlige som Telte.
Raat og vildt klang det Sprog, som de talede indbyrdes, og som be
stod i et forvansket og udartet svensi^lappist, blandet med svenske og
norske Ord. „Her begynde Finnerne", sagde et Finnefruentimmer til
mig, i hvis Gamme jeg sad. Nei, her begynder.han itte, her ophs
rer han at vere, er ikte lengere hvad hans Forfedre i sin Tid vare,
og hvad hans Landsmend, hans Brsdre og Sostre nordenfor ere.
Rsraas-Finnen er en egen Stabning, som itte er gaaet over til noget
Bedre, og itte sammensmeltet med noget Bedre, uden dog ganske at
kunne ophsre at forblive Noget af det, som han engang var i hans
bedre Dage. Et forunderlig: eiendommeligt Liv lever, rorer og beve
ger sig i ham, eller rettere sagt, ulmer endnu i ham, et Liv, en Ul
men, som hos den Enkelte skimter frem, som en endnu itte sluttet Af
glands af et forsvundent bedre Liv. De sogne naturligvis under
Rsraas’s Prest, som roste Finneungdommens gode, stundom endog
store Evner, hvorom ogsaa Ministerialbsgerne afgive Vidnesbyrd. Paa
Rsraas og i den hele Omegn blev en navngiven Fin og hans Kone
af alle hederlige» fremhevede for deres udmertede LEdruelighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
