- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
96

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96
itu. Den 17de Decbr. var Kulden over 30" R. Den 20de Decem
ber var det klart Veir, saa at Stjerner saaes paa Himlen Klokken 12
Middag. Fra Midten af November var det saa msrkt, at jeg ittunS
tet ved Vinduet henimod to Timer kunde se at arbeide uden LyS.
1834.
Den 29de Januar reiste vi alle til Polmak-Ting. Efter dette
vilde jeg reise om iblandt Karasjok Fjeldsinner, men min Kone og
hendes Veninde reiste tilbage til Guldholmen. Den 6te Febr. om
Eftermiddagen forlod jeg Polmak og kom den Dag kuns to Mile. Om
Morgenen efter tildelte jeg en gammel Kone Sakramentet, en Mil
derfra havde jeg samme Forretning, og ligesaa en Mil lengere frem,
hvor en 80aarig Elvesin blev meddelt. Dagen efter kom jeg over
Utsjokfjeldet, ser Mile. Efter Morgenandagten maatte jeg fortsette
Reisen, stjsnt det var Ssndag. Om Aftenen blev et stsrre Reisetelt
opfsrt, da der vare flere reisende Finner, saa jeg saavel til Morgen
som Aftenandagten havde en lille Menighed. Mandag Morgen stil
tes man ad, og jeg blev alene igjen med den Fin, som siydsede mig
til sin Husbonds Telt; dette naaede vi ogsaa om Aftenen; paa den
sidste Mil var det imidlertid saa msrkt og et saadant Snefald, at kunS
en Fjeldsin kunde sinde frem. Den Mand, til hvis Telt jeg nu kom,
var bleven tilbage i Polmak paa Grund af tilsagt Skyds. Hans Kone
var en Datter af Fjeldsinne-Magnaten Per Banner. Hun og flere
spurgte mig, med hvor meget jeg havde maattet ere Kongen, fsrend
vaade jeg og de tre Finner kunde tilstedes at se og tale med ham
Ansigt til Ansigt. Den Mening var meget almindelig, at man maatte
frembere en LEresgave, fsrend man fik ham at se Ansigt til Ansigt.
Jeg kunde nu overalt fortelle, at „Fader-Kongen" endog havde foreret
de tre Finner hver to Medailler til Erindring om sig.
Min Tilbagekomst til Finmarken og at alle tre Finner friste og
lykkelige vare komne hjem igjen, vakte almindelig Glede, og itte mindst
disses Fortellinger om den gode Modtagelse, de havde nydt hos Kon
gen og Kongens Mend.
For at komme til KaraSjoks Fjeldsinner maatte jeg reise til Ka
rasjok Kirkested; hertil kom jeg den 12te Febr. og bestemte mig til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free