- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
99

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99
lende Snefok afsted med os ud over Bakken ned paa Soen og foraar
sagede Paaftsdning af den ene Pulk mod den anden, da den kuns trek
kes efter en Rem. Man sidder, som anfsrt, paa Bunden af Pul
ken; nåar man da paa nyfalden Sne, som nu var Tilfeldet, da det
havde sneet om Natten, og i Selstab med Flere ljorer i Gallop, saa
sidder man i en Sky af den af RenenS brede Hover opkastede Sne.
Jeg havde to Mile til nermeste Telt. Jeg var itte ganske uden Frygt
for, der at treffe et Par mindre lykkelige LEgtefolk, thi da jeg viede dem
fandt jeg, at Manden var betydelig eldre end Konen; men min Frygt
var aldeles ugrundet, og de viste begge den hjerteligste Glede over at
se mig som deres Gjest. Her vare sire Telte og flere tusinde Ren.
Nogle Fjeldsinner fra andre Renbyer vare samme Dag komne for at
ssge efter Ren, og jeg havde saaledes Held med mig ved at treffe
saa mange Mennesker samlede. Da nu Teltet, i hvilket jeg opholdt
mig, var stort og alt udenfor og inde i det vidnede om Nenlighed, Or
den og Velstand, saa var det en Selvfslge, at jeg befandt mig vel
her. Morgenen efter min Ankomst bad min Vert mig at gjsre
Fslge med ham og alle de ovrige Finner ud til Renbyen, som kunS
var V« Mil fra Teltet, hvilken Indbydelse jeg naturligvis modtog, til
stsrste Tilfredshed og Fornsielse baade for min Vert og for alle de
tilstedeverende Finner. Ogsaa her var Egnen siovrig og tillige rig
paa smaa Vande. Nogle af de yngre Finner gik iforveien for at
paabegynde Samlingen af Dyrene, da disse vare vidt adspredte. Min
Vert, tvende af de eldre Finner og jeg havde opholdt os en halv
TimeS Tid paa den bestemte Samlingsplads, og enkelte Ren havde
begyndt at lade sig se, da der paa engang kom Liv i de eldre Fin
ner; de grebe til Skistottene, satte Skierne paa Fodderne og stiede
afsted, Renene imsde; de forsvandt for en Tid iblandt Treerne, og
nn kom der ogsaa Liv iblandt Treerne, paa Fjeldene og paa Våndene,
kort, i den hele Egn. Fra de omliggende Fjelde og Hsider hortes
nu uden Afbrydelse Lyden og Ekkoet af Hyrdernes Raaben og Hunde
nes Gjoen fra alle Kanter; engere og engere blev efterhaanden Kred
sen, indenfor hvilken Dyrene bevegede sig; omsider vare nu alle sam
lede. Med Kinder blussende af Sundhed og af den sterke Beve
gelse, saaeS nu de yngre Finner med muntre og livlige Ansigter, at
vandre inde iblandt Dyrene tilligemed de LEldre. Under Skjemt og
Spsg beredede sig de Ingre til det Arbeide, for hvis Skyld Dyrene
vare blevne samlede. Gjennemhedede og vaade af Sved astastede de
deres Pester og beholdt ittnns den tynde Vadmels Kofte paa sig ; denne
aabuede de nu i Brystet saa meget som muligt for at Kulden, 20"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free