- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
134

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134
Aftensang, saa tan Ijo lade vere" svarede jeg og lo; thi jeg kjendte
jo Folket og vidste, at jeg stulde faa dem i Kirken, om det var endnu
oftere. Et Par Dage efter vare flere af dem inde i Stuen hos mig.
Jeg tog en Kasse Lys frem og stellede med dem. „Saamcmge Lys
brender Du vel itte i Karasjok", sagde en af dem. Io det gjsr
jeg", var mit Svar, „thi selv behsver jeg mange, Skolen tretter
dygtigen, og ikke mindre Kirken, der hver Sondag tre Gange stal
have fuld Oplysning". Tre Gange? „la, Hsimesst, Aftensang og
Aftenbsn, det er jo tre Gange". „Men Du har jo sagt, at der
ingen Aftensang stal blive". „Nei, det har jeg itte sagt". „Hvad
har Du da sagt, kjere Prest?" „leg har blot sagt, at hvis I itte
ville tomme til Aftensang, saa tunne I lade vere!" „Men saa bliver
der jo ingen Aftensang". „Io men gjor der saa". Vil Du da
holde Aftensang, nåar Ingen kommer". „Der er En, som har sagt,
at han vil komme". „Vil Du da holde Aftensang for den Enes
Skyld?" „Ia det vil jeg". „Hvcm er da denne Ene?" lsd nu Spsrgs
maalet fra Flere, hvis Ansigter viste, hvorledes man gottede sig ved
den Tanke, at Presten blot stulde have en eneste Tilhsrer. Uden
nogen videre Betoning, men i en rolig, tilfreds og glad Tone
svarede jeg: Ibmel! — Gud! —og reiste mig. Den dybeste Taus
hed og Stilhed indtraadte; erbsdighcdsfuldt Alvor udbredte sig mere
og mere over Alles Ansigter; med taus Forbsining gik den Ene
efter den Anden, og — Aftensangen havde siden bestandig fuldt Hus.
Ved min Afreise opfordrede de mig til at skrive til Kongen og an
mode ham om at befale alle Prester at holde Aftensang.
Mandag den 13de Decbr. begyndte jeg Skolen med en Skole
lerer jeg havde bragt med mig fra Alten. Foruden Skoleundervis
ningen om Dagen, holdt jeg hver Aften Bibellesning. Allerede den
paafslgende Tirsdags Aften maatte jeg bekjendtgjsre, at indtil videre
kunde der Onsdag Eftermiddag ingen Skole for Bsrn holdes, da
Onsdag og Lsverdag Eftermiddage stulde staa til de Vornes Tje
neste. Vnstet om at lere at lese de latinske Bsger i deres Moders
maal blev saa levende og almindeligt, at jeg i lang Tid itte savnede
vorne Elever af begge Kjon, der bade om Veiledning. Ja En og
Anden af de Aldrende kom Kl. 6 om Morgenen til mig for at lere
at lese de nye Bsger. Indbyrdes kom de sammen og En leste hsit.
En Aften gik jeg hen til en af Indbyggerne; Stuen var aldeles op
fyldt af Mennesker, Gamle og Unge, Konen i Huset og et andet
Fruentimmer verlede med at lese hoit af den sinste Oversettelse af
Mosebogerne ; de horte til med en saadan Opmerksomhcd, at de hverken
horte eller bemerkede mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free