Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
1) Ligesom der nu fra svensk og rnssist Side blive tagne krafti
gere Forholdsregler mod Brendevinets Indfsrsel til Finmarken, saale
des onstes at Brendevinet af de norske Vvrigheder maatte forhindres
fra at indfsres i Karasjok Sogn; itte alene Formend og Represen
tanter, men den hele forsamlede Almue beklager det Uvesen og den
Fordervelse, som Brendevinssalget medfsrer;
2) en paatrengende Nsdvendighed erkjendes for Prestens stadige
Nerverclse i Karasjok fra forste Sondag i Advent til fsrste Ssndag
efter Paaske, begge Dage inclusive.
Forinden jeg forlader Karasjok vil jeg dog itte lade übemerket,
at den Skoleholder, som havde deltaget i Modet i Karasjok Aaret 1829,
blev udkaaret til for Kistrands Sogn som Vnlgmcmd at mode ved Di
strittsforsamlingen paa Tromss, samme Aar som jeg msdte som Valg
mand for Lebesby Sogn.
Tirsdag den Bde Febr. tiltraadte vi Reisen tilKantoteino. Den
forste Dag reddede et kjerligt og beskyttende Forsyn min Kone fra at
sinde Doden i Karasjok-Elven (en Bielv, som falder nd i Tana-Elven)
i et rivende Fossefald, hvor Isen brast under hende ; allerede mis
tvivlede de stydsende Finner om hendes Redning, da hun selv anviste
det eneste og sidste Middel til igjen at faa hende og Pulken i hvilken
hun sad, op paa Isen. Ganske gjennemvedet maatte hun fortsette
Reisen, uden kunne at erholde torre Kleder; ogsaa det var en frelsende
Styrelse, at Veiret den Dag og tildels ogsaa den fslgende, var saa
serdeles mildt. Havde vi havt den Kulde og Blest, som vi sik den
tredie Reisedag, saa havde hun frosset Helbreden bort. Klederne vare
imidlertid torrede paa Legemet, fornemmelig ved Ilden om Aftenen i
Gammerne, saa at Kulden og Blesten ingen videre Folger havde.
Den tredie Dags Aften, den 10de Febr., kom vi til Kautokeino.
Da Sognets Kirkesanger og Skolelerer var en hederlig og brav
Mand, der med den stsrste Interesse omfattede det nydannede Skrift
sprog, var her folgelig ingen forudfattet Fordom imod samme, saale
des som i Karasjok, hvor Skolelererne itte havde giddet at gjore sig
bekjendte med Vogerne. Da Kirken her ligger paa en hoi Bakke og
langt fra de beboede Huse, kunde der ingen Aftensang eller Aftenbsn
holdes i Kirken; saamcmge, som kunde faa Plads samlede sig derfor i
Prestebygningen. I Lsbet af Vinteren kom jevnligen vorne Menne
sker til mig og anmodede mig om at overhsre dem i Indenad- samt
Udenadlesning i de Stytter de havde lert.
En stor Stige stod imod Prestegaarden; denne Stige, saavelsom
Tåget, var itte alene den sedvanlige Tumleplads i Fritiderne for den
stolessgende Ungdom, men her satte man sig ogsaa, nåar Veiret paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
