Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
rasjok; det er frir, ttsgent og ensformig:; aabent for alle Vinde og
omgivet af lave Vjergnase og Sandbakker, de forste sparsomt bevorct
med en Smule Krat. Kirken ligger paa en Bakke, og Kirkegaarden
der omgiver Kirken, er et af de vakreste Punkter. Man har herfra
en ganske behagelig Udsigt over Elven, som er Egnens bedste og saa
godtsom eneste Prydelse. Kirkegaarden er bevoret med ret vakre Bir
ketreer, som hidtil ere undganede Vdeleggelsen.
Indtil 1744 tilhsrte Kautokeino Sverige, og havde da bestandigen
fastboende Prester. Kirken er bygget 1701, hvilket Aarstal tillige
med Bygmesterens Navn, sindes udhugget paa Kirkedoren. Tidligere
maa der dog have eristeret en Kirke, da man flere Aartiender tilbage
i det foregaaende Aarhundrede sinder svenske Prester ansatte her.
Da Presterne i hin Tid stal have boet i Masi, der ligger meget ner
mere Alten, synes den eldre Kirke at maatte soges der; men de Rui
ner, som endnu staa der, ere Levninger af det fra norst Side i Aaret
1721 opforte lille Kapel.
Saavel Karasjok som Kautokeino ere Grendsesteder. Det forste
Sted grendser itte alene til Vstfimarken, men umiddelbar til det
russist-sinlnndste Kirkesogn Utsjok, med hvilket det i Fellesstab driver
Laresisteri i Tana-Elven. Kautokeino stoder til det svenske Kirkesogn
Knrnsunndo samt til det russist-sinlandste Kirkesogn Muonionista. Kau
tokeinos Betydenhed som Grendsested foroges ved den overmaade store
Handel og Forbindelse med Sverige og Rusland, som herifra og her
igjennem sinder Sted. Det heder derfor paa Finst 6uov6ossH<lno,
der betyder: (liggende) midt, lige i Veien (Handelsveien).
Under mit Ophold i Kautokeino indtraf Tingtiden; vi vare en
Aften alle samlede, da et Par Brudefolk med det sedvanlige Folge
traadde ind i Stuen og forlangte Lysning; da Folketrengselen’ blev
nalmindelig stor og de Bagerste stege op paa Stole, Benke og Kister
for at se, kunde vi formode, at Bruden maatte have havt flere Friere,
og saaledes var det ogsaa. Idet jeg stulde til at indstrive Brudepnr
rets Navne, traadde en ung Fin frem; taus gav Brudgommen Bruden
et Halstorklede, som hun overratte den Fremtredende, taus modtog
han samme, gjorde en. Forboining og traadde tilbage; ligesaa stede
med en Anden, og en Tredie; under alt dette herskede en fuldtommen
Taushed og Stilhed. Efter at have modtaget Tsrtledet sagde den
tredie Beiler, at han vistnok itte kunde paaberaabe sig noget bindende
Loste, men at hun havde ytret Noget, der lod som et „Knnste;" nu
var det hcmsAnmodning til Bruden, at hun vilde vedgaa Sandheden
Heras, og som Tilstaaelse eller Vidnesbyrd, at han talede Sandhed, stulde
der betales 1 Spd. Den lykkelige Beiler, nemlig den valgte Brudgom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
