Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
og, da de verste Smerter igjen plndseligen ophsrte, sprang jeg oieblik
ligen op og kom igjen i Pulken, men Smerterne indfcmdt sig igjen og
Kneet hovnede. Efter sire Dages smertefuld Kjorsel kom jeg ned til
Skibotten; da maatte jeg lostes ud af Pulken, og nu forst kunde
Kneet erholde den nodvendige Hvile og Behandling; men Smerterne
ophsrte itte fsrend ved Scmctehcmsdags Tider. Jeg var imidlertid
dog saa heldig, at Beskadigelsen ingen videre Folger havde.
I Finmarken, navnligen i Vstfinmarken, gaa og lobe Renene under
Kjorselen i uophsrlige Slcmgebugter. Paa Veiene eller Sporene i svensk
Lapmarten ser man sirar, at Renene her ere bedre indtjorte, thi her gaa
de meget ligere og itte i bestandige Krumninger og Svingninger, snart
til den ene og snart til den anden Side, og farende afsted med En i
vild Gallopade; holder man dem tilbage, svinge de En rundt i hvirv
lende Runddcmds. Jeg fandt derfor Rentjorselen i Norge mere livlig
og munter og at foretrekte for at tjore med Hest. I Forhold har
Vstfinmarken de fleste, men derfor ogsaa ialmindelighed vildere Nen.
I Nabosognet til Kautokeino, Karasucmdo, er Forskjellen i Kle
dedragt og Sprog mellem de svenske og norske Finner itte betydelig;
noget mere kjendelig i lukasjervi Sogn; i det til lutasjervi
Sogn stodende Gellivara Sogn har Forskjellen allerede naaet sin
stsrste Hoide, navnligen med Fruentimmerne. Deres, som alle
Finners — Lappers — og Kveners — ravnsorte Håar henger
Fruentimmeret vildt og uordentligt om Vrene og i Ansigtet, li
gesom Mendenes i Norge, kun med den Forskjel, at disses Håar
itte er saa langt. I Finmarken kommer Haaret ikke tilsyne under Fruen
timmernes ofte ret smutte og med Bacmd pyntede hsirsde Huer. Ovenpaa
Hovedet bere de svenste Finne-Fruentimmere ialmindelighed en Mcmds
hue uden nogen Prydelse. Fruentimmcrnes Kofter og Pester ide
svenste Lapmarker ere aldeles formlsse, uden noget bestemt Snit.
Mendenes Dragt er itte fuldt saa formlos og sijodeslos; deres Pe
ster lignede paa nogle Steder Finnernes i Karasjok; at Mendenes
Huer itte ere pynteligere end Kvindernes, gjsr hos dem et mindre
«behageligt Indtryt, men at Mendenes Pester ere fodside ligesom
Fruentimmcrnes, vcmtleder dem ; hos de norske Finner naa Mendenes
Pester itte lengere end til Kneerne, hvorved de erholde et raskere
Udsccnde. Begge Kjon i Sveriges Lapmarker bruger den ingenlunde
smutte Skit, at tante deres Pester med ’/« til V 2
Alen brede Garne
ringer af smudsige Buttestind med nedhengende Håar. Kvindernes
Dragt, i al Fald hos de fleste af de i Julen Kirtessgende, adskilte sig
saa lidet fra Mendenes, at jeg, nåar jeg spurgte de paa Stedet Bo
ende: „Ere de, som der gaa, Mend eller Kvinder", erholdt til Svar :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
