Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
nem en Tolks Mund — en Maade, som ittnns i Nsdsfald burde
anvendes — og det er en grusom Maade, som jeg har hort Enkelte
forestaa, at lere Finnerne Norst paa, ved at negte dem Neligions-Un
dervisningen i deres eget Modersmaal. En saadan Plan, om den
noksaa consekvent befslges, vil desuden vere forgjeves — thi om
Bsrnene, de faa Dage de ere i Skolen, ogsaa lere Noget deraf,
glemme de snart det Lerte hjemme, da de der ikke hsre andet end
deres Modersmaal. Jeg tror itte at Nutideus Finner, i Henseende
til deres acmdelig Udvikling, have synderlig forud for deres Fedre,
der levede for 100 Aar siden".
„Efter Tagernes nerverende Stilling synes det desto verre for
Tiden som om den tilvorende Slegt itte vil kunne erholde storre Oplys
ning end deres Fedre; Skolevesenet staar paa en jammerlig Fod. Den
nerverende Omgcmgsstolemester forstaar ikke Finnernes Sprog; nåar
nu Finnerne heller ikke forståa det ringeste af hans Sprog, kan man
stutte sig til, hvad Gavn Undervisningen stifter. Religions-Un
dervisningen bliver til et Spilfegteri, og den gode le
vende Gud for de arme Born en dod Gud".
Mange Finner ere dygtige Vaadbyggere. Enkelte bringe
det, uden Anvisning, til Ferdighed som Hacmdverkere. I en
Fjord, Sorfjorden, er der navnligen en udmertet Tommermand og en
gcmste udmertet Smed. Paa en BerZens-Reise git han om og be
ssgte flere Smedevertsteder, og derved sit han Anledning til at se en
Smeds Arbeide og de kunstigere Stytter af Smedeverttoiet, hvilke
han ved sin Hjemkomst alene efter Hukommelsen forferdigede sig.
Finnerne erkjende selv, at det er til Fordervelse for dem, at der
bo Brendevinsselgere iblandt dem. I ovennevnte Fjord bo Sognets
fleste Finner, og da man ogsaa der ved et Ting vilde bringe dem en
saadan paa Halsen, satte Ssrfjordens Finner sig derimod med
den naive Erklering: „Vi i Fjorden ere store Drikkere nok for, om
ikke oven i Kjobet en Gjestgiver staffes os paa Halsen". Atter var
det igjen her, at Finnerne maatte reise sig imod Brendevins-Hcmdelen. —
Kvinderne forferdige de grove uldne Tsier, som bruges til Bekled
ning, samt de saakaldte Grener, ved Hjelp af Veverstole, der ikke
ere storre, end at de, opsatte med Lethed, kunne beres fra et Sted til
et andet i Gammen; de mangle den Bom, hvorom Toiet rulles efter
hacmden som det kommer fra Sleden, saa at Veven, eftersom den bliver
ferdig, maa kastes paa Gulvet. Der spindes paa Hacmdteen og paa
vore Hjulrotter. I de storre Tsmmerstuer haves ogsaa vore Veverstole.
Den 9de April tom min Kone til mig, men gik derpaa med
Dampstibet til Talvig; jeg derimod til Kaafjorden, for at sige Farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
