Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
til General-Consul Crowe og Familie, forinden de forlode disse Egne.
Som Bestyrer af Kaafjordvert har Hr. Crowe store Fortjenester af
Egnen, i hvilken han levede og virkede, og itte mindre afVerkets Bestyrelse.
Den 17de April reiste jeg, i Folge med min Svoger Fleischer,
til Talvig og med Dampstibet til Bodo. Stert Modvind og Snefot
stcmdsede Dampstibets Fart noget. Den 24de forlod jeg igjen Bodo
for at reise til Saltdalen. Detvar derverende Sogneprests Vnste,
at jeg stulde blive bekjendt med Finnerne i hans Prestegjeld.
I Aaret 1848 udvirkcde Amtmcmd Preben von Ahnen, at Salt
dalens Almue sit Tilladelse til at erholde en Kirke for sig selv, hvilket
stede, dels paa Grund af deres udviste Veredvillighed ved en Stand-,
ses Anleg,. for nt modtnge vore nuverende Brsdre og Bundsforvcmt e
de Svenste, hvis Ankomst man den Gang frygtede, dels fordi Almuen,
for at hindre et forventet Indfald, fulgte Amtmanden tilfjelds lige til
en Dal paa Grendsen, som ligger ser Mile oppe fra Soen. I denne
Dal opstog Amtmanden sin Leir, der siden er kaldet lunterdalen, thi
Amtmendcne bleve ide Dage taldcde Junkere. Det kom imidlertid
ikke til nogen Trefning, men da Toget var tilende udbad Almuen sig
omtalte Tilladelse, for at undgaa den besverlige Reise til Skjerstnds
Kirke, som ligger to lange Ssmile fra Saltdalen, og til hvilken de
mnntte soge.
Mandag den 29de kom jeg tilbage til Bodo, og cfterat have
hort Sogneprestens Formening om en senere Sammenkomst med ham,
Finnerne betreffende, gik jeg 2den Mai ombord paa Dampstibet for
at gaa til Talvig. Anden Pintsedag holdt jeg kvensk Gudstjeneste
i Kaafjord, og reiste Dagen efter, i Folge med Doctoren, tilbage, da
min Kone laa syg.
I Finmarken vare, som cmfort, Foreninger dannede imod den odeleg
gende Brendcvinsdrik. I Tromso Tidende stod betjcndtgjort fra Ham
merfest, at Kjobmendene dersteds havde vcdtaget, for Fremtiden ikke at
give Skjenkebrendevin; i Tromso Vy var der dannet en Forening mod
Vrendevinsdrit; en lignende oprettedes i Aaret 1841 i Kaafjord;
ligesaa i Alten-Talvigs Prestegjeld. Synet af vore ulykkelige, beru
sede og ravende Medmennesker brendte i mit og min Kones Hjerte; vi
bleve derfor i Aaret 1841 enige om, af al Magt at virke for, at intet
Brendevin blev solgt; saaledes handlede ogsaa en Hedersmcmd, en
Handlende paa svensk Terretorium ved den russiske Grendse. Vare
blot alle Brendevinshcmdlere og Vrendevinsbrendere besjelede af
samme Folelse, de stulde derfor sandeligen itte savne det daglige
Brod. Gud vere lovet, at der dog ere saadanne i vort Fodelcmd.
Onsdag den 29de Mai reiste vi med Dampstibet til Loppen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
