Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Skovett og aftsftes af flere Snefaner og nu laa Snefjeldet for os,
over hvittet vi i en Lengde af 2V2 Mil stulde vandre, fsrend vi kunde
tomme til den to Mile lange Veriss, hvor Baade ventede os. Den
sidste Halvmil var afverlende bar Mark, som overalt, men mere eller
mindre, stod under Vand. Dagen var varm og hed. Mugsver
mene forfulgte os derfor i lang Tid paa Sneen og dennes Overstade
var sta blod, san nt vi stundom sank ned til Kneerne, hvilket gjorde
Gangen tung. En lang, besverlig og flere Dages Gang forcstod;
jeg gik derfor den forste Dag meget langsomt, sta at Amund og det
hele svrige Selstab af Mennesker og Dyr ilede forbi og lode mig til
ligemed min Kammerat, forn itte vilde gaa hurtigere end jeg, alene
tilbage. Amund blev omsider nsdt til at standse og oppebie os. „Nc
nene holde itte ud at gaa sta langsomt og at vere stalenge underveis
fsr de naa frem til de bestemte Hvilesteder, derfor maa Du gaa fort,
gode Prest" sagde Amund til mig. „Kcm sta vere, gode Amund!
men jeg er ingen Ren, har heller itte Rennatur og kan fslgeligen itte
gaa sta fort som en Ren" var mit Svar, som slet ikte huede Amund
Husi, der begyndte at tåge Stret for, hvorledes han stulde faa mig
med sig; men senere overtraf jeg igjen hans Forventning. Efter
Mils Vandring paa Snefjeldet begyndte vi nt drage nedad Skraanin
gen til et Sted, der var snebart og hvor Renene kunde sinde Nering,
og som derfor var bestemt til Hvilested. Vi gik saaledes over V4 Mil,
dels nedad og dels paa tvers over den bratte Skracming af Fjeldet,
der pan mange Steder var overmaade bra: og steilt, og som paa vor
venstre Haand forte ned i et vildt uigjennemstueligt Dyb; pna vor
hoire Haand eller Side var en bra: hsit opndgaaende Side af Sne
fjeldet. Dn vi sank ned i Sneen til Anklerne git vi trygt og sikkert,
men baade min Medvandrer og jeg vovede kuns for nogle faa Vie
blitte at lade vort Vie verelvis fslge den bratte Skracming ned i det
umaadelige Dyb pan den ene Side og verelvis opad det bratte og
hoie Snefjeld paa den anden, for itte at svimle ved Tanken om Mu
ligheden af, at glide, falde og forsvinde i et Dyb, hvorfra den larmende
og bedsvende Lyd af stummende og brusende Fjcldstrsmme hsrtes, og
hvorfra intet mennesteligt Raab om Hjelp kunde naa op og blive hort
af Andre end — af Gud. Havde Sneen veret haard, havde vi maattet
valgt en lang Omvei oppe paa Fjeldryggcn. Udsigterne vare, som
Enhver letteligen kan tenke sig, vilde og majestetiske. Ifra Hvile
stedet bestege vi atter Snefjeldet, men havde nu itte flere sta farlige
Steder at gaa. En halv Mil fra Hvilestedet, paa det hsieste
Punkt, var en Varde. Klotten 1 om Natten naaede jeg tilligemed
min Vandrings-Kammerat og en hos os verende Fin, det for Natten be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
