- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
179

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179
overfald: os, men at intet Vieblik var at give bort. Vi lagde igjen
ud i Strommen, og Lensmanden gik i min Baad. Fossenes Voldsom
hed slyngede Vaadene flere Gange tilbage. Saaledes var min Baad
engang slynget tilbage, atter stodt frem, men blev i det samme staaende
fast midt i Strommen imellem to Stene. Efter flere frugteslsse An
strengelser kom den tilsidst los, men i samme Vieblik rev Strommen
den ogsta med sig. Dette havde imidlertid Lensmanden forudseet og
forberedet sig paa; i det afgjsrende Vieblik blev han derfor sindig og
rolig og sik snart igjen Baaden i sin Magt, og i Forening med den i
Forstavnen Stagende stsdte han Baaden frem med saadan Kraft hen
over den stummende Fos, at Skummet og Våndet sprsitede hoit op i
Veiret og faldt ned igjen over os i Baaden. Strår efter lsd et Raab
fra Lensmanden, der overdsvede Fossens Larmen, til Mcmden i For
stavnen, at Baaden oieblitteligen maatte styres og stsdes hen ad Strand
bredden til, til et Sted, hvor intet Fossefald var. Stundsomst be
gyndte de nu begge at ose Våndet ud af Baaden, der, overfyldt af
Våndet, begyndte at synte; jeg maatte sieblitteligen igjen ud af Van
den. Vi vare en 12—15 Stridt fra Landet ; store Stene laa mellem
Baaden og Strandbredden, imellem hvilke Elven fossede og skummede.
Med en Stage i Hacmden og dels stoltet af Lensmanden hoppede jeg
fra Sten til Sten og kom med hele Ben og Lemmer iland. Af den
anden Baad maatte ligeledes Toiet udtages, thi der tom nu et Fos
sefald, hvor Baaden, med tungere Vegt end af to Mand, vilde fyldes
med Vand og synke; heller itte kunde Vaadene bringes frem i denne
Fos alene ved Stagning. Om Forenden paa enhver Baad blev der
nu festet et Toug, som to Mend toge fat i; gaaende paa Land tråk
de Baaden fremad, medens de tyende Mend i Baaden stagede og fty
rede den. Denne Tretten kan let forvolde Vaadens og de Stagendes
Undergang, dersom de, der trette, itte sire og hale efter den i Bag
stavnen Stagendes Tilraab. Esterar Bandene vare vel over denne
Fos kom jeg paa samme Maade hoppende og springende fra Sten til
Sten ind i Baaden igjen, saaledes som jeg var tommen ud af den,
ogsta denne Gang med hele og ustadte Lemmer. Og nu lsd paa en
gang fra alles Leber et: Gud vere lovet! et: te veum. Vel havde
vi endnu en Fos for os, men den var af ingen Betydenhcd, i Sam
menligning med dem vi havde tilbagelagt. I Mulm, Morke og Sne
fot tilbagelagde vi halvanden Fjerdingvei og naaede frem til det for
snstede Maal, en sde staaende Fistegamme. Det var paa denne Elv,
at min Kone i Februar 1842 ved Guds Forsyns Styrelse bevaredes
fra at sette Livet til paa Reisen til Kautokeino. Ild blev nu nntendt,
og i samme Vieblik vare Dagens Vesverligheder just ikke glemte, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free