- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
182

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182
ningskraften og Fslelsen i Bevegelse, uden at det dog kan siges, at
der i nogen seregen Grad har dannet sig bestemte overtroiske Fore
stillinger. I stamcmge Aarretter har Kautokeino ikkuns havt preste
lig Betjening i to Maaneder, itte sta sjelden i kortere Tid, og nåar
Presten har opholdt sig paa Kirkestedet var det altid paa den Tid,
da Nomaden opholdt sig allerfjernest fra Kirken; hertil det fremmede
Sprog, som gjorde Benyttelsen af Tolk nsdvendig saavel i som uden
for Kirken *).
Vinteren 1845 viste der sig Tegn til en religios Opvettelse i
det nermeste svenste Nabosogn Karasucmdo, hvor den daverende Prest
af alle Krefter arbeidede ved de skarpeste Predikener og paa andre
Maader mod de i Karasucmdo herskende Laster, navnligen Druttensiab
og Rentyveri^). Der ere Kautokeino-Finner, som hver Vinter fer
des i Karasucmdo, Andre reiste nu ogsta didhen for at se og hore,
hvad der git for sig. Dette havde imidlertid endnu ingen videre Fol
ger. Men Vinteren 1847 kom ser Mennesker, tre Finner og tre Kvener
til Kautokeino for at predike Omvendelse. Udsenderen pleiede at ind
stmle Penge for at kunne sende „Hunde ud for at gjo", som han paa
sit billedlige Sprog udtrykte sig. I Fslge med disse var ogsta en
Datter af Udsenderen, som dog itte stulde predike i Kautokeino, men i
Alten og, som det syntes, for dem, som ikke forstode Finst eller Kvensk.
Hun fortsatte derfor Reisen til Alten, men hine ser bleve tilbage i
Kautokeino Hvor de ikke forestndt bestemt Modvillie til at hore
dem, der sogte de at skremme op Samvittigheden, at udmale de For
domtes Pinsler i Helvede. De forte med stg skrevne Predikener,
som En og Anden havde lert at lese. De Tilhorere, som paa Op
fordring erklerede, at de anstå disse udsendte Preditantere for at vere
Guds Born, altsaa berettigede til at predike, maatte falde paa Kne
og bede Guds Aand om Syndsforladelse ; derefter stulde de skrifte de
res Synder. Dette Skriftemaal ledede Predikanterne ved visse Spsrgs
«) Ikke forinden i Aaret 1852 fik Kautokeino Menighed sin egen sprogkyndige
Picest, som hele Vinteren kan blive boende paa Kirkestedet og folgeligen
vcere tilstede og samtale med Nomaderne nåar de Våar og Host drage
igjennem selve Kirkestedet til og fra Soen.
Nentyvcriet bestaar fornemmeligen i, at man anbringer sit Mcerke i umcer-
kede Nenkalvcs Drer, som man maa vide, og som man ogsaa virkelig ved,
ikke ere Affodninger af Ens egne Dyr. Denne Maade at mcerke Dyr
paa, var sna almindelig, at det ncesten ikke blev cmseet for noget Tyveri.
Tildels kunde vist nok dette Tyveri gaa saa vidt, at man beholdt en An-
dens Ren som var kommet ind i Hjorden.
««») som da var uden Prcest, ligesaa de folgende Aar under disse Mcends Vessg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free