- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
192

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192
sit Ansigt og omfavnede mine Fodder; i samme Vieblik laa ogsta alle
Tilstedeverende paa deres Ansigter bsiede til lorden, hylende over
deres Synder og fremsigende en Syndsbekjendelse. Efter den fsrste
Udgydelse tom jeg efterhacmden til Orde. Efter en venlig og fortro
lig Samtale faldt nu ogsta jeg paa Kne og ligesaa de svrige, der
igjen havde reist sig. Jeg endte med en Bsn, som flere af dem ly
deligen fremsagde efter mig. Vi reiste os igjen og under vor fortsatte
Samtale formanede jeg og bad dem indtrengende, at de itte maatte
forlade og foragte deres egentlige Dont. Arbeidsomhed og Trostab
i den Stilling Guds Forsyn havde stt os i gjorde det jo muligt for
Mennesket under selve Arbeidet at tale med og bede til sin Gud.
Naar vi har lest vor Morgenbsn, sta med Glede til vort Arbeide,
siger jo vor kjere Kirkefader Luther.
„Tror du, at d u taler af Acmden, nåar du taler til Menneskene" ?
spurgte mig pludseligen en af dem, som forte Ordet; alles Blitte
hvilede nu spsrgende paa mig. „Ia jeg tror det", var mit Svar,
„og derfor tror jeg det", vedblev jeg, „fordi jeg aldrig siger, eller
taler, eller prediker Noget, udeu det, som den hellige Skrift med klare
og tydelige Ord siger og byder prediket". Man indlod sig nu itte
videre paa den Sag. Kort efter udbrsd en Anden af dem: „Kansie
jeg har et Barn i mit Indre", og vare atter Alles Blitte spsr
gende heftede paa mig. Jeg sta paa dem og svarede smilende: „Kcm
fie jeg ogsta har dette Barn i mit Indre, i mit Hjerte". „Han
horer, han horer, han forstaar Aandens Tale", raabte nu den hele
Forsamling. Senere blev jeg imidlertid atter veiet, men blev da sun
det for let.
Kvinder og Bsrn, mest Drenge, kom for at granske mig, om og
nåar jeg var bleven gjenfsdt, om og nåar jeg havde faaet Acmden, o.
s. v. Jeg modtog dem venligen, ytrede min Fornsielse over at de
vilde tale med mig om det ene Nsdvendige og ssgte at veilede dem
paa bedste Maade. Under mit hele Ophold i Kautokeino gjorde jeg
alt for at tilfredsstille deres religisse Trang; til alle Tider paa Da
gen havde jeg Folk hos mig. Jeg havde stare snart den Tilfreds
stillelse, at saavel de Fredelige og Troende, som de Vaklende ssgte
mig mere og mere; de sik nu Uge for Uge storre baade Indsigt, Mod
og Styrke til itte at falde af fra Sandheden i Christo.
At der nnder en megtig ndbredt Vekkelse forekomme Tilfelde af
en betenkelig og af en krampagtig Natur, idet den pludselige Opvet
telse fremtalder Besvimelser, Stsnnen, o. s. v. tan itte forundre den
sijonsomme lagttager, og man tan itte erklere Bevegelsen, der i det
Hele har en sund Karakter, for usundt Svermeri, Phcmtafteri, o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free