Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
naaede frem var han. bleven sta syg, at han itte kunde sidde op
reist i Pulken, men maatte i en liggende Stilling lade sig binde fast
i en Kjerris, der er aaben, og som benyttes til Tsiet. Han kom sig
dog sta meget igjen, at han, siddende i en Pulk, kom tjorende til
Kautokeino. Dagligen strommede Finnerne til Bistoppen, der, som an
fort, bestcmdigen var tilstede ved Aftencmdagten ; afverlende holdt han
og jeg Foredrag.
I sine Predikener, som bleve tolkede af Kirkesangeren, gjennemgik
Bistoppen Hovedpuntterne i deres Paastcmde og gjendrev dem med
Skriftens Vidnesbyrd. Fastelavns Ssndag uddelede Bistoppen Sakra
mentet paa Finst samt den dermed forbundne Altertjeneste ligeledes paa
Finst. Bistop Juel var den fsrste Bistop, som visiterede i Fjeldkal
dene Kautokeino og Karasjok, og den fsrste som lagde sig efter Finst.
Dette havde ogsta veret Bistop! Gislesens Bestemmelse.
Under de Arresteredes Ophold paa Tromss havde Bistoppen dem
jevnligen hos sig, dels samlede, dels enkeltvis, men de forbleve i deres
Overmod. Da Rasmus engang forlod Bispen efter en meget laug
og livlig Samtale og Bispen sagde til ham : Gud vere med dig ! sva
rede han : „la, nu gaar jeg bort med al Guds Kraft, sta bliver
Bispen tilbage uden Gud". Den store Frihet» de nsd bestyrtede dem
i deres Hovmod, og til at de fremdeles vilde vedblive med deres Om.
vendelsessystem. Da de endnn itte havde veret tiltalte for Kirkefre
dens Tilintetgjorelse (om Sommeren i Skjerve Kirke), anstå de sig
for aldeles berettigede til at vedblive som de havde begyndt. Et Par
Dage senere end Bistoppen kom Stiftamtmcmden. Den 19de begyndte
Forhsrene. Om Aftenen gave nogle Kvinder sig til paa sedvanlig
Vis at raabe: Omvendelse! omvender Eder! men da der nu var Folk
nok til strår at bringe dem bort, blev det ogsta strår stille igjen. —
Senere blev Rasmus tilligemed en anden Fin og et Par Fruentimmere
dsmte til Arbeide paa Tugthuset i Christiania, hvor Ccmdidat og Do
cent Friis med Iver og Varme antog sig deres religiese Undervisning ;
i Trondhjem var ingen sprogkyndig Theolog. Nogle af de svrige
Tumultucmter dsmtes til kortvarig: Fengsel i Finmarken, og nogle til
Fengsel paa Vand og Brsd. Tyende af Tumultucmterne erkjendte de
havde feilet og bade om Forglemmelse og Tilgivelse, som de ogsta
erholdt. — I et helt Aar forblev RasmuS nimodtagelig for Paavirk
ning, men sta blev han syg og nu kom han til Erkjendelse ; Sygdom
men tiltog, han cmraabte om Syndsforladelse og om Naademidlet,
Friis stulde vere Tolt. Uden at vide dette kom jeg til Christia
nia, og Friis, som havde seet mig komme, spurgte Rasmus om han
snftede mig. Ja, Stockfleth var Svaret. Friis ilede sieblitteligen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
