Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Prest. Hvorefter jeg den 20de April forlod Kautokeino og kom den
29de til Karasjok.
Underveis til Karasjok kom vi ganske ner en stor Flok Ryper.
Det hendte oftere, at vi om Vaaren kom store Flotte af Ryper, der
sad paa Sneen, sta ner, at vi nesten kunde gribe disse smutte Fugle
med Hacmden; blendede af Solen og Sneen sta de os itte. Det
lod til som om jeg til Afsted stulde beståa en Kamp med min Ren.
Det hender nemlig stundom, at Dyret, enten fordi det itte er i Hu
meur, eller fordi den, der sidder i Pulken, tjorer for haardt, plndse
ligen vender sig mod ham for at bearbeide ham en Smule med Hor
nene og Forbenene, hvorefter den da oieblitteligen igjen setter afsted.
Dyret vendte sig imod mig og betragtede mig; men efter at vi havde
seet paa hinanden i al Gemytlighed nogle Vieblitte, vendte det sig
igjen og for afsted. Under alle mine mnngennrige Kjorseler har det
dog tuns engang hendet mig, nt blive tugtet af min Ren, og det aldeles
uretteligen, fordi der vare Andre i Folge, som tjorte hurtigere end jeg.
Det var en hornlos Ren, jeg vendte derfor Ryggen til og tog mine Bant,
hvorefter det, for at gjsre det godt igjen, satte afsted saaledes, at
jeg ien Hast tom forbi og- langt foran det hele Fslge. Enkelte
Gange har jeg seet saadanne Kampe mellem Forkjsreren og hans Ren.
Naar man kommer forbi en stor Sten, sta springer Renen stundom
op paa denne og bliver ganske roligt staaende og ser paa den Rei
sende, som da gjerne maa ud af Pulken. Dyret kjender sieblitteligen
om det er en usvet Haand, som holder Tommen. Oftest er det den
utaalmodige Reisendes egen Skyld nåar han og Renen itte kan for
liges.
Karasjok havde nu ogsta erholdt sin faste og sprogkyndige Prest,
som i Christiania havde tåget finst Eramen; fra Vinterens Begyndelse
og indtil efter Paaske opholder Presten sig stadigen paa Kirkestedet.
En ny og lykkeligere Tid i religiss og kirkelig Henseende bragte sta
kedes Aaret 1852 for begge disse to Fjeldsogne. I Karasjok var
ligeledes den henstgtsmessige Foranstaltning bragt i Udovelse, at en
fast Hcmdclsmcmd var bleven ansat og som ene er berettiget til at
handle med Vine og Brendevine. I Kautokeino har, som cmfsrt,
Finnerne forlengst afstaffet al Brendevinshandel.
Den 3die Mai fortsattes Reisen over Fjeldet, den ste kom jeg
til Kistrand, hvor Presten opholder sig om Sommeren. Da Karas
joks Fjeldsinner i Sommertiden vandre om i Kistrands Sogn i Eg
nen om Porsangerfjorden, kunne disse hele Aaret igjennem nyde Godt
af deres Prest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
