Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
hist, snart her for nt vere i Nerheden nf deres Dyr, da disse ikke op
holde sig paa en og samme Strandbred. Under dette Ophold ved Ssen fo
rer derfor Fjeldfinnen fremdeles sit omvankende Liv. Hssttiden, fsrend
Vinteren fuldeligen er indtraadt, er som oftest den haardeste Tid for Fjeld
finnen ; han man dn vandre i Msrke, Regn og Storm stundom bande en og to
Dsgn efter at den Proviant han i Almindelighed fsrer med sig er ganet
op; eftersom nu Hungeren tiltager, strammer han Veltet trangere og tran
gere om sig, og afgiver dn Beltet et Vidnesbyrd om hvor meget han har
hungret.
Fjeldfinnen. Fmnefolkets Kjerne og Stamme, lever alene nf og ved
sine Ren, med dens Stint» tleder han sig, nerer sig med dens Kjsd og
for en Del ogsta med dens Melk og med den af Melken tilberedte Ost;
for Renen forskaffer han sig alle sine Fornsdenheder, iblandt disse Melet,
som imidlertid ittuns er en underordnet Del af hans Fsde. Ddelegge
Ulvene, Snestred eller andre Uhelt» hans Hjord, san at den bliver util
strekkelig til at ernere ham og hans Familie, sta enten forene flere sig
saaledes, at de i Fcellesstab vogte deres felles Hjorder, medens de skifte
vis drage ned til Ssen og drive Fiskeri endog paa Lofoten, medens an
dre forblive ved Hjorden, eller og selger man Hjorden, stylter ned til
Ssen og anskaffer sig de nsdvendige Fisteredstabcr for de solgte Dyr og
bliver Ssfin eller Elvefin. Af den Aarstg tan der ikke vare nogen sta
fattig Fjeldfin, nt han kan vare hjnlpcn med at sta Underststtelse af Fattig
kassen. Her er ingen Middelvei, enten man han have sta mange Ren,
nt han knn ernere sig og Sine eller han man ophsre nt vere Fjeldfin.
Sna ofte det paa nogen Maade lader sig gjsre, aflcegger han et Bessg i
Fjeldet. I enkelte Egne, snnvel i Nordlandene, som i de svenste Lap,
marker, drage derimod Renene om Sommeren tilfjelds, til de hsieste Fjeld
toppe for Myggens Skyld, om Vinteren drage de ned igjen fra Hsiderne.
Den rigeste og fattigste Fjeldfin er noget ner de samme Villaar under,
given; den Rige har ofte Vanskelighet» for at erholde de nsdvendige
Tjenere.
Karakteristisk er den sindige og rolige Maade, Pan hvilken Fjeldfin»
nen msder de Besverligheder og Farer, hans Liv san ofte udsetter ham
for; enhver unsdvendig Fare ssger han at undgnn og ssgcr at betrygge
sig imod de uundganclige; aldrig tillader han sig at udfordre noget Uveir.
Stockfleths Dagbog. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
