Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
paa en forstnnelig og frugtbringende Mnnde kunne undervise dem, og siden
vere Vernenes Tolte ved Religionsundervisningen hos Presten. I denne
übetydelige Foranstaltning bestaar den hele Fsielighed, som er vist de ved
lcmgvarigt Ophold og ved Fsdsel i Landet os tilhsrende Kvener i Alten ;
og, nnnr det betenkes, at Distriktet har sire Etoleroder, af hvilke den ene
bestaar udcluktende af norske Vsrn, der tomme for sig selv til samme Tid
i Skolen, sta ster jo intet Afbrak i de norske Bsrus Undervisning. De
enkelte sta norst Bsrn, som komme samtidig med de kvenske, sysselsattes
pan en eller anden Maade i Skolen, medens Lereren overhsrer de kvenske
Bsrn. Hvad enten nu Lereren overhsrer de kvenske Vsrn pna Kvensk
eller Pan Norst i de Timer, som han, i Overensstemmelse med Skoleloven
og Vernenes Antal, var forpligtet til at underholde sig med Kvenernes
Bsrn, sta lider jo dog derved de norske Bsrn intet Nfbrek i deres Un
dervisnings Tid. Ved Kobberverket i Kaafjord have de kvenske Vsrn
en serskilt Lerer, som Kvanerne selv lsnnc, da Verket lsnner den norske
Lerer, og mod denne dem beviste Fsielighed knn dog vel neppe nogen grun
det Indvending gjsrcs? Skulde itte stavet det Offentlige som Prastcrne
her og i andre Sogne i Finmarken, hvor Forholdene ere de samme, og
hvor man fslgeligen forholder fig paa ovcnanfsrte Maade, ssrge for at
have Kvensk talende Skoleleiere, kunde man heller itte forlange af Kve
nerne, at deres Bsrn stulle oplyses i deres Kristendom og deri konfirme
res, og hermed kunde dog Staten ligesnalidt som Kirken vere tjent, nidkjcere
Prester vilde ikke kunne berolige fin Samvittighet» med, at Kvenerne
gik deres egen Vei, berevede al den aandelige Hjelp, Undervisning og
Omsorg for deres moralske og intellektuelle Vel, som man nu ved duclige,
i Sproget kyndige Skolelerere og Tolke kan forskaffe dem.
Man bsr dog ikle skrive det paa Hovmodens og Stivsindighedens
Regning, at Kvenerne have sta vcmsteligt for nt lere Norst, og at de
have lert sta lidet nf vort Sprog. De ere jo Nlmuesfolt, af hvilke man
ikke kan vente Mere end af vore egne Bsnder, og hvor vcmsteligt og til
dels umuligt vilde det ikke falde disse, nt tilegne sig et andet Folks Tun
gemaal til den Grad, nt de kunde leie deres Kristendoms Kundstab i samme
og til at fatte sta abstracte, hsie og vigtige Lerdomme igjennem en frem
med Larebog og ved fremmede Lerere. „Vsr Kjerligheden til deres Fedres
Sprog ikke bebreides dem", sta knn og bsr formentligen Dnstet om og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
