Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
tige og vindstibelige, vel san tarvelige og nsisomme som mange af de i
Finmarken boende Norske. Denne Sandhed, stavelsom den. at Normen
dene hverken forbigaaes eller urctteligen fortranges. stadfcestes saavel af
Hr. General-Conful Crowes Skildring af Folket i Finmarken som af
den cmfsrte Opsnts i Tromss Tidende. En senere Opstts i Tromss
Tidende, optaget i den Constitutionelle og Morgenbladet, benavnet Kaa
fjord og Alten i Juli 1840, stadfaster det samme nnar det hedder:
„Tre gcmste forstjellige Fysionomier treffer man ved Siden nf hver
andre blandt Verkets Folk: norsk, engelsk og kvanst, hvoraf de Sidste
ere overveiende med Hensyn til Antal. Fsr lagde Bestyrerne megen Vind
paa at leie norske Arbeidere til Vertet, og der blev endog budet dem 4 tz
mere i Arbeidslsn end Kvenerne; men, da de Normend, som enten hsrte
til Sognet eller til andre Distrikter i Finmarkens Amt, dels ikke vilde
arbeide for den tilbudte Arbeidslsn, dels, cfternt have ladet sig engngere,
fandt forgodt at forlade Arbeidet, nanr de selv lystede, stjsttcr man nu
ikke synderlig om at tinge med den nordlandske eller sinmarkste Bonde,
ligesnnlidt som han nu star stsrre Dnglsn end Kvenerne; nt sta ham
til en dygtig Arbeider ved et Verk eller Lcmdbrug vil vere et frugteslest
Arbeide. De ved Vartet arbeidende Kvcener have det gode Studsmaal
af Bestyrerne, at de vare neisommc. sparsomme, edruelige og, som en
Fslge dernf, startere og mere utholdende; og ganske ugrundede man vi
derfor finde de Klager, som enkelte Normend have stact Leilighet» til at
indfsre i Tromss Tidende om Kvenernes Lediggang og forsvrigt stette
Opfsrsel. Det var en Lyst nt se med hvilken Munterhet» disse Kvener
selv under tungt og svert Arbeide forrettede sin Dont; man stulde na
sten snarere have troet, at de vare beskjeftigede med en Leg end med cm
strangende Varkcirbeidcr; saaledes vil man i hvilkcnsomhelst Stilling i Li
vet sinde Nsisomhed og Tarvclighed forenet med et muntert Sind; thi de
Mennesker, hos hvem disse Dyder sindes, nydc Frugterne af sit Arbeide
i udvortcs gode Knar og indre Tilfredshed. Kvenerne staa fig her ogsta i
Almindelighed godt og ere gjaldfri — Noget, som sta Normand her i
Distriktet af den arbeidende Klasse kunne rose sig af. At der i Kaafjord
findes forholdsvis farre uegtc Bsrn end van andre Steder i Nordland
og Finmarken turde mnaste vere en Bemerkning her paa sit rette Sted.
— Men vi ville nu reise til Kvenbyen, san kaldet efter de ved Verket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
