Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oplysninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
golerne, som henimod Midten af det trettende Aarhundrede
fortrænge Polovzerne, oversvømme Østeuropa og sætte sig fast i
Volgaegnene, hvorfra de i halvtrediehundrede Aar holde
Rusland bejet under et Aag saa tungt og trykkende, at
Trældoms-mærkerne selv efter Aagets Afkastelse lange lange Tider
vedblev at være synlige gjennem det tynde Klædebon, som en
senere fremmedartet Civilisation kastede over den skete Skade.
Men de Tilstande, som Kvadet om Igors Fylke skildrer,
ligge et Par Menneskealdre forud for Dschingischans Indfald og
Grundlæggelsen af Tartarherredømmet. Hele det tolvte
Aarhundrede tilhører endnu Ruslands friske Ungdomstid, dets halvt
om halvt skandinaviske Periode, i hvilken hver af de varegiske
Smaafyrster, om han end kun er den øverste Mand i sin lille
Hird, føler sig som en Konge over frie Mænd, „som en Ørn
mellem hvide Falke", over hvilke Polovzernes sorte Kragesværm,
hvor mangetallig den end er, aldrig helt kan tiltvinge sig
Overmagten. Om at underkaste sig Barbarerne og bede om Fred,
saaledes som det sker i det trettende, fjortende og femtende
Aarhundrede, hvor Ruslands Fyrster, klædte i lange østerlandske
Dragter, knælende bringe Chanen af den gyldne Horde Skat og
Hylding, er der paa dette Tidspunkt aldrig Tale. De nomadiske
Polovzers Indfald ere desuden langt snarere Plyndringstog end
virkelige Erobringsforetagender. Efter at have skjændt og brændt
i en Egn, hvor de stundom af den Grund ingen Modstand mede,
at Fyrsten er draget bort med sin Hird for at bekjæmpe en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
