Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oplysninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine fyrstelige Fæller og Frænder, trækkke de sig atter tilbage
til Stepperne ved Sortehavet uden at forfølge Sejren videre eller
sætte sig fast i det hærgede Land. Ikke sjeldent hænder det
ogsaa, at de røveriske Horder med stort Tab blive slaaede paa
Flugt af en eneste ganske ubetydelig russisk-varegisk Høvding,
som med sin lille Fylke væbnede Mænd i Ringbrynjer og
Læderkøllerter paa nordisk Vis sprænger de usammenhængende
Nomadeflokke fra hinanden og rydder Landet for dem, saa at
det varer en Stund, inden de vove at komme igjen. Saaledes
havde Igor, Helten i dette Digt, kun med nogle faa hundrede
Mand i Aaret 1171 drevet Polovzerne tilbage fra sin Stad
Novgorod-Sjæversk, og da de tretten Aar senere (1184) rettede
deres Tog mod Kijev, tilføjede Storfyrst Svjatoslav III dem et
afgjort Nederlag og tog Hordens Anfører, Polovzerchanen Kobiak,
tilfange.
Stolt af denne Sejr besluttede Svjatoslav at føre Krigen
ind i Fjendens eget Land for om muligt helt at befri sig for
disse farlige Naboer og kaste dem tilbage til Stepperne hinsides
det asovske Hav. I Kraft af den svage Overhøjhed, han som
Storfyrste udøvede, bød han de omboende mindre Høvdinger
med deres Fylker at give Møde ved Kijev i Forsommeren 1185.
Blandt dem, der lovede at følge Kaldet, var ogsaa Igor; hele
Vinteren rustede han sig til Toget. Men skinsyg paa
Svjatoslav for hans Hæder og stolende paa sin egen Styrke fattede
han hemmeligt den Plan at komme Storfyrsten i Forkjøbet for
52 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
