Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord af Udgiveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kunde smage af Sentimentalitet, korte, træffende
Bemærkninger om det, Talen faldt paa, men ogsaa
under Tiden livlig og energisk Udtalelse af hvad han
havde paa Hjærte, — det var de Træk, man især
lagde Mærke til hos ham. Hans Venner mindes ham
særligt gerne fra saadanne Øjeblikke, hvor Iveren
greb ham og der kom Bevægelse over Skikkelsen,
Lorgnetten pudsedes hvert Øjedlik, og den ellers noget
tavse Mand blev veltalende.
Sine lykkelige Forhold paaskønnede han med
Taknemmelighed. Han var fuld af Glæde og Haab,
som de vidne, der saa ham den sidste Dag, han
levede. Det var et ungt Træ i sin frodigste Kraft,
der her fældedes. Han overvurderede dog ikke sig
selv. Jeg har ofte ved at se Arbejder fra hans
Haand havt Fornemmelsen af, at han vilde kunne
naa videre, dersom han havde havt noget Mere af
det, som saa Mange ellers ikke have Mangel paa,
Selvtillid. Naar man traf ham i trykket Stemning,
var det i Reglen, fordi han frygtede for ikke at
kunne løse den Opgave, han havde stillet sig. Men
ogsaa i denne Henseende følte han sig lykkeligere i den
sidste Tid, efter hans Venners enstemmige Udsagn.
Jeg mener ogsaa, at han havde Grund dertil efter
det Arbejde, han har ydet i det foreliggende Skrift.
Hvad han senere vilde have kunnet yde, derom skal
jeg ikke spekulere, men hvad jeg formoder, vil jeg
udtrykke ved en ændret Anvendelse af et Billede, han
selv har brugt et Sted i Bogen, hvor han taler om
Blomster, der gro i Muldet mellem høje Klipper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
