Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længslen efter at leve med alle sanser drev dem afsted.
Så blev de soldat, skuespiller, læge, huslærer, lakaj,
sekretær hos en fornem herre, og på lignende måde blev
de også forfatttere. Men er de først kommet ind i den
literaire hvirvel, tager den dem ganske fangen og de
følger deres talent, der i reglen besidder en voldsom
produktivitet. Som det gik Smollet, Goldsmith, Fielding
i England, og Destouches, Prèvost, Rousseau,
Beaumarchais i Frankrig, således gik det også Diderot. Han
er, da han optræder som forfatter, ikke opdraget
videnskabelig. Han havde ingen lærer, der formede og
forberedte hans ånd, vogtede ham for fejltagelser,
væbnede ham med kritik og gav ham en målestok i hænde
at anlægge på mennesker og værker. Hans egen
sporsans har ført ham til de kilder, der har næret hans
ånd. Hans studier har været drevet uden interesseret
henblik til egen produktion. Men fra det øjeblik han
har sat pennen til papiret udfolder han en voldsom
produktivitet.
Det synes nærmest at være en tilfældig anledning,
der gjorde, at Diderot just nu blev forfatter. I det
mindste fortæller hans datter fru de Vandeuil i sit
mindeskrift, at årsagen til, at han oversatte og
kommenterede Shaftesbury samt skrev de „Filosofiske
Tanker“ og „Naturens Fortolkning“ og romanen „De
indiskrete Juveler“ var den omstændighed, at han måtte
skaffe penge til en elskerinde, fru de Puisieux, en dame,
lidet agtværdig af karakter men ikke uden ånd og med
levende filosofiske interesser, og hvis bekendtskab
Diderot havde gjort da hans kone for første gang aflagde
besøg hos sine svigerforældre i Langres. Det lyder
ikke troværdigt, at Diderot skal have gjort det
betydelige arbejde, det måtte være at oversætte Shaftesbury,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
