- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
13

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bryde løs. Boghandlerne blev i otte dage holdt
indespærrede i Bastillen, men iøvrig blev der ikke lagt nogen
synderlig hindring i vejen for salget. I 1772 afsluttedes
så foretagendet med udgivelsen af det siste af elleve bind
illustrationer.

Dette er altså nogle tørre data, tarvelige ydre
omrids af Encyclopædiens historie. Men man får gennem
dem intet begreb om det slid og slæb, de talløse lidelser,
dette værk skabte Diderot. Jeg dvæler derfor lidt ved
de stemninger, hvormed han selv betragtede dette værk
og dem, hvorunder han udarbejdede det.

Og her må vi først og fremmest mærke os, at
Diderot i dette foretagende ikke ser opfyldelsen af et
kald, således som f. ex. Voltaire i sin literære kamp
mod fordomme og avtoriteter. Det er for at skaffe
brød i huset til kone og børn, at han påtager sig
arbejdet, og det er for at holde indgåede forpligtelser
som en honnet mand, at han fører det igennem. Han
var jo blevet gift, han føler sig bundet, og båndene
snære uden at han hverken kan eller vil sprænge dem.
Hans respekt for ægteskabet var i og for sig ringe, og
han udtaler sig ofte ringeagtende derom, således en
gang om „dette forbandede ægteskabelige bånd“, der
„nedværdiger sjælen og ånden“. Hvormange hensyn,
fortsætter han, må man ikke tage for hustru og børn
som man vilde lade hånt om, hvis man kun havde sig
selv at tænke på? Skulde han have fulgt sin lyst, så
havde han nøjedes med et tarveligt tagkammer, med
en krukke vand og en bid tørt brød, blot han så for
resten havde beholdt sine bøger og sin frihed til at
arbejde i den retning, han selv vilde. „Men er det tilladt
en ægtemand og fader at have den slags stolthed og
være døv for sine omgivelsers klage, blind for deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free