- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
21

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Derimod kom hun ikke i de literære saloner, men førte
et stille borgerligt liv i Paris sammen med sin moder
og sine søstre. Diderot kom så hyppig han kunde hos
dem. „Hele hans liv,“ siger fru de Vandeuil, „var delt
mellem studerekamret og selskabet med dem.“

Fra 1759 begynder en brevvexling mellem Sophie
og Diderot, foranlediget ved at hun om sommeren —
og følgende somre — med sin familie tog til en
landejendom i Isle ved floden Marne. Også adskillelser af
andre grunde — når Diderot rejser bort fra Paris —
giver dem anledning til en overmåde flittig
korrespondance.

Desværre besidder vi af denne kun Diderots breve,
men selv uden hendes som supplement er de det
vigtigste aktstykke til bedømmelsen af Diderot som menneske.
De er også af stor betydning for forståelsen af tiden
og mange af de i den optrædende personer. Brevene
er skrevne uden henblik til en senere offenliggørelse.
De er øjeblikkets børn og dækker som sådanne
fuldstændig den skrivendes stemning. Og disse stemninger
er mange og forskelligartede. Diderot har „villet gøre
Sophie rede for alle øjeblikke i et liv, som tilhører
hende, og lade hende læse i bunden af et hjerte, hvor
hun er herskerinde.“[1] Og han skriver: „De får mig
til at vogte nøje på alle øjeblikke i min dag. En
bodfærdig, som aflægger regnskab for hvad han har tænkt
og gjort eller ikke gjort for sin skriftefader, udspionerer
ikke sig selv mere samvittighedsfuldt.“[2]

En omstændighed, der særlig falder i øjnene og taler
højt for ægtheden af Diderots følelser i dette forhold,


[1] XIX, p. 19.
[2] XIX, p. 91.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free