- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
23

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lidenskab været mere retfærdiggjort af fornuften end min!
Er det måske ikke sandt, Sophie, at De er elskelig?
Se rigtig ind i Dem selv! se hvor værdig De er til at
blive elsket, og læs hvor højt jeg elsker Dem. Dér
findes den uforanderlige målestok for mine følelser.
Farvel! jeg rejser fuld af glæde, den sødeste og reneste,
en mand kan føle. Jeg er elsket, og det af den
værdigste af alle kvinder.“[1]

Således finder hans kærlighed de varmeste,
inderligste, mest troende udtryk. Men den har rigtig nok
tillige en tilsætning af velovervejet filosofi, en bismag
af teoretisk etik. Hans følelse er ikke så ungdommelig
erotisk, at den ikke skulde søge den yderligere sødhed,
som ligger i bevidstheden om at den stemmer med
fornuften, at den kan stå for en rationel eller etisk domstol.

Ved siden af denne tendens til at søge en
retfærdiggørelse af sin egen følelse findes en vis
selvbeskuelse, der tit bliver til sentimentalitet. Og det
gælder ikke blot kærligheden til veninden, men også
andre følelser hos ham. Da hans fader er død, er han
dybt bevæget, men dog ikke anderledes end at han
kan suge en glæde af smerten ved at nyde sin egen
triste stemning. Han skriver til Sophie: „Min fader var
ikke af dem, som man glemmer, når man en gang har
kendt dem. De vil forsøde det minde, jeg bevarer af
ham; det vil ikke forlade mig, selv ved Deres side;
men idet det rørende og sørgmodige ved dette minde
vil smelte sammen med de indtryk af kærlighed, jeg
får af Dem, så vil der opstå en ganske yndig (délicieux)
tilstand. Ak! om den kunde blive vane! det kommer
kun an på at være god elsker og god søn, et


[1] XVIII. p. 361 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free