- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
25

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULI
IV

DIDEROTS LEVNED.

afbrudt af haver og huse, nedenfor hvilke der er en
bæk, der oversvømmer de side enge og taber sig på
sletten efter at have modtaget tilløb fra kilden. Her
tilbringer han lang tid med at læse, tænke, se på na-
turen og drømme om sin veninde.*)

Det hele landskab former sig udmærket som ramme
om Diderots følelse. Denne følelse er ham i bogstavelig
forstand dyrebar. Det er en ny måde, hvorpå hans
trang til at fornemme sin egen sjæl tilfredsstilles.

Denne tendens stikker også hovedet frem i den
skildring, han sender Sophie af sit ophold i Langres og
forhandlingerne med sine to søskende. Han nøjes ikke
med kort og godt at referere samtaler og begivenheder,
men hans breve forme sig til gennemførte karakteristiker
af personerne og livlige udmalinger af scener og genre-
billeder. Han skildrer søsteren som livlig, bestemt,
munter, let fornærmelig, men også let forsonet, uden
bekymringer om nuet og fremtiden, lidet tilbøjelig til at
lade sig imponere, fri i sin handlen og endnu mere fri
i sine ytringer — en slags kvindelig Diogenes. Broderen
derimod er af et mere indesluttet, umeddelsomt, mørkt
og mistænksomt gemyt. Han bærer altid hos sig en
ubekvem regel, hvorefter han bedømmer sin og andres
opførsel. Han er en slags kristen Heraklit, der stadig
er beredt til at græde over sine medmenneskers dårlig-
heder.*) Om sig selv bemærker Diderot, at han er
» blid, omgængelig, overbærende — for meget måske —
og derfor danner en gylden middelvej mellem de to
andre.* Han er ,olien, der forhindrer maskinerne i at
Skrige, naar de komme i berøring*.***)

*) XVIL p. 368.
**) XVIII p. 364.
**) XVIII p. 364.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free