Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 DIDEROTS LEVNED.
Det hele former sig nu for ham som en scene,
hvori han overtager den rolle, hvortil hans temperament
gør ham egnet, nemlig mæglerens, fredsstifterens ædle
rolle. Han påtager sig den med fuld bevidsthed om at
opfylde et kald. Han gør i udførelsen heraf utvivisomt
meget godt — men han ved det selv og han stiller ikke
sit lys under en skæppe. Hvad han foretager er stadig
ledsaget af en udtrykkelig bevidsthed om at det er en
ædel rolle, han spiller, og glæden herover gnistrer for-
melig af ham. Han forlader sin broder og søster op-
fyldt af vemodige følelser. På hjemvejen til Paris skriver
han: ,Jeg har forladt dem fortryllet af mig, ligeledes
alle andre, der har haft noget at gøre med vore affærer.
Jeg kan ikke dølge for mig selv den glæde, jeg føler
derover. Sig mig, Sophie! De, som så ofte er i dette
tilfælde, er det ikke sødt? Nu da jeg er borte roser
de mig; de gør sig selv smaa bebrejdelser; og jeg giver
mig selv mit bifald.**)
IV.
I et af sine breve siger Diderot følgende: ,Jeg har
ofte spurgt mig selv, hvor det kan være, at jeg, der
dog har en blid og omgængelig karakter og er både
munter og kundskabsrig, så lidet egner mig til selskabs-
livet. Grunden hertil er, at jeg umulig kan befinde mig
der på samme måde som hos mine venner, og at jeg
*) XVIII p. 382.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
