- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
42

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42 DIDEROTS LEVNED.

sin taknemmelighedsfølelse overfor Katarina. Efter at
have nævnt hensynet til kone og barn, tilstår han, at
disse to motiver, der vel er de hæderligste og fornuf-
tigste, dog måske ikke er dem, der har mest magt
over ham, og at nævnte han kun dem, så var han
ikke åbenhjertig:

, Hvad er det da, jeg endnu har at sige dig? at
jeg har en veninde; at jeg er bundet af den stærkeste
og sødeste følelse til en kvinde, hvem jeg vilde ofre
tusind liv, om jeg havde dem. Ja! Falconet! jeg
vilde kunne se mit hus i aske uden at blive rørt der-
over, min frihed truet, mit liv sat på spil, alle slags
ulykker vælte ind over mig, jeg skulde ikke klage blot
jeg beholdt hende. Hvis hun sagde til mig: Giv mig
dit blod, jeg vil drikke deraf! så vilde jeg ofre hver en
dråbe for at mætte hende. Ikke min egen, men hendes
lykke har jeg søgt i hendes arme! jeg har ikke gjort
hende den mindste sorg og jeg vilde hellere dø, tror
jeg, end blive skyld i, at hun udgød en tåre. Med den
følsomste sjæl forener hun det svageste og fineste hel-
bred. Så højt er jeg elsket af hende, og så tæt ind-
filtret i hendes livstråd er det bånd, der omslynger os,
at jeg ikke fatter, hvorledes man kan overskære det
ene uden at udsætte sig for også at overskære hin.
Tal, min ven, tal! Vil du, at jeg skal give hende
døden? Nu har jeg sagt dig, hvad der er den store
hindring, og jeg tror, at du, Falconet, vil kunne forstå
hvad vægt den har.*

Da han så endelig, så sent som i maj 1773, i sit
tresinstyvende år, står i begreb med at rejse, så er det
med en vis resignation, at han omtaler sin nærfore-
staaende rejse. ,Jeg er gammel,* skriver han, ,du ved
ikke, hvor lidt tid der behøves til at blive gammel, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free