Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 DIDEROTS LEVNED.
September 1774 var han atter i Paris, hvor hans kone
og datter tog imod ham. Det forekom dem, at han
var blevet mager og havde tabt sig, men han var ellers
den samme venlige og letbevægelige mand som før.
» Tæl mine sager, kone,* sagde han, ,du vil ikke have
grund til at skænde på mig, jeg har ikke mistet så
meget som et lommetørklæde . . .*
Efter Ruslandsrejsen vender Diderot tilbage til det
på ydre begivenheder så fattige liv, han altid havde
ført. Men det var lige så opfyldt af arbejde som tid-
ligere. Hans rastløse ånd kunde ikke hvile, selv om
hans økonomiske sorger var slukkede. Hans første ar-
bejde i Paris var vistnok at skrive sin plan til ordningen
af Ruslands skolevæsen, hvortil han var blevet opfor-
dret af Katarina. I de følgende år var han optaget af
studier over filosofen Seneca samt Neros og Claudius’
regeringer. En bog herom udgav han i 1778. Hoved-
personen heri var Seneca, hvis minde han havde foresat
sig at rense. Bærer denne bog, der foruden den hi-
storiske del indeholder en vidtløftig fremstilling af Senecas
filosofiske skrifter og breve, end i visse måder gammel-
mandsværkets præg, så vidner den dog i det hele og
store om sin forfatters ualmindelige åndskraft, lærdom
og entusiasme. Den er af liden betydning for den, der
søger efter det centrale i Diderots tænken og virken, og
vi vil derfor heller ikke få lejlighed til senere at om-
tale den.
Derimod kan vi ikke undgå kortelig at berøre et
enkelt punkt i dette værk, som gav anledning til megen
literær polemik. Den første udgave indeholdt bl. a. i
en note et angreb på den nylig afdøde Rousseau. An-
ledningen hertil var den, at Diderot havde fået at vide,
at Rousseaus ,Bekendelser*, der snart skulde trykkes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
