Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots første filosofiske Skrifter - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 DIDEROT3 FØRSTE FILOSOFISKE SKRIFTER.
Jeg har hermed angivet hovedtanken i Shaftesburys
skrift. Der er ingen tvivl om, at Diderot i det hele og
store billigede de deri udtalte anskuelser — ellers havde
han nok foretaget væsenligere ændringer eller protesteret
i sine noter. I virkeligheden er hans tekstforandringer
kun af stilistisk natur, oftest gående ud på at tilveje-
bringe større anskuelighed, fyldigere liv. Hvad noterne
angår, så udtrykker de i reglen en udførlig begrundet
tilslutning til teksten, en æstetisk eller etisk digression
illustreret med klassiske citater, eller de søge ved et
konventionelt buk for kristendommen at sikre forfatteren
mod overgreb eller misforståelse fra autoriteternes side*).
Medens det turde være mildest talt tvivlsomt, om
Diderots noter, for så vidt de betegne respektfuld til-
Pans ces republiques de l’antiquité, oU les peuples nés
libres ont eté quelquefois subjugués par l’ambition d’un eitoyen,
on a vu des exemples de ce courage et des usurpateurs punis
malgré leur vigilance des cruantés, qu’ils avaient exercées; on å
vu des hommes généreux tromper toutes les précautions possibles,
et assurer par la mort des tyrans le salut et la liberté de leur
patrie* (I p. 74). — Af Shaftesburys noget tørre og almindelige be-
tragtning er der med andre ord blevet en særdeles varm, næsten
glødende lovtale over frihedens martyrer. Til denne lovtale, som
Diderot altså selv er mester for, føjer han nu følgende karakteri-
stiske note under texten:
»J’ai eru devoir rectifier ici la pensée de M . .S .., qui
nomme hardiment et conséquemment aux préjugés de sa nation,
vertu, courage, héroisme le meurtre d’un tyran en général. Car
Si ce tyran est roi par sa naissance ou par le choix libre des
peuples, il est de principe parmi nous, que se portåt-il aux plus
étranges exceés c’est toujours un crime horrible que d’attenter å
sa vie. La Sorbonne I’a décidé en 1626. Les premiers fideles
n’ont pas eru qu’il leur fit permis de conspirer contre leur per-
seécuteurs, Néron, Dece, Diocletien etc.; et saint Paul a dit ex-
pressément: Obedite præpositis vestris etiam discolis et sub-
jacete eis.
Sp.
Aasens!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
