Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots første filosofiske Skrifter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 DIDEROTS FØRSTE FILOSOFISKE SKRIFTER.
tegn på en svag ånd, som lader sig skræmme af konse-
kvenser. Langt fra at ivre mod tvivlen måtte kristen-
dommens lærere — hvis deres religion virkelig er sand
— netop glæde sig, hvis en almindelig tvivl udbredte
sig over jorden, ti derved vilde deres halve arbejde være
gjort. Det kan være en lykke, men er ingen fortjeneste
at bevare den tro, han er født ind i: den, som ikke af
frit valg bevarer den tro, han har modtaget gennem
opdragelsen, kan lige så lidt rose sig af at være
kristen eller muselman som af ikke at være født blind
eller halt*)
Resultatet af Diderots undersøgelse af kristendommen
er forkastelse af det positive i den. Han vil kun aner-
kende hvad der stemmer med den menneskelige for-
nuft. Mirakler og avtoriteter kan skabe narre og hyklere,
kun fornuften skaber troende.(!) Ja, han hæver den på
beviser støttede fornuftsætning på den umiddelbare sans-
nings bekostning: ,»Et eneste bevis slår mig mere end
halv hundrede kendsgerninger. Takket være den yder-
lige tiltro, jeg nærer til min fornuft, er min tro ikke
givet til pris for den første den bedste badutspringer.
Du Muhameds præst! lad de halte gå, de stumme tale;
giv de blinde synet, de værkbrudne deres førlighed;
opvæk de døde, ja sæt endog atter arme og ben på
dem, der har mistet disse lemmer, — €& mirakel, der
endnu ikke er forsøgt, — og til din store forbavselse
vil min tro ikke blive rokket deraf. Vil du, at jeg skal
blive din tilhænger, så lad dine øjenforblændelser fare,
og lad os bruge vor fornuft. Jeg er mere sikker på
min dømmekraft end på mine sanser. Hvis den religion,
du er talsmand for, er sand, så må dens sandhed kunne
*) p. 140, 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
