Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots første filosofiske Skrifter - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROTS FØRSTE FILOSOFISKE SKRIFTER. , 93
menneskehedens kulturbestræbelser og videnskabelige
fremadskriden sig som synet af en fremrykkende hær
af kolonister, hvor hver mand indtager den plads, hvor-
til hans evner berettiger ham. Fejlen, man hidtil har
gjort sig skyldig i, er, at forskerne ikke har følt sig
solidariske, men har arbejdet hver i sin retning. Derfor
er resultaterne også så spredte. Der mangler enhed,
sammenhæng, sluttethed i værket. Nogle har grebet de
rette våben og redskaber, men har manglet den for-
stående tanke. Andre har givet sig deres tanker i
vold og ladet hånt om våben og værktøj. De er gået
hver sin vej. Men den fælles interesse for sandheden
forlangte dog, at de, der brugte hjærnen til at tænke,
forenede sig med dem, der bruge øjne og hænder, så-
ledes, at enhver i dette forbund fik sin særlige opgave
i arbejdet på det fælles mål at overvinde naturens
modstand.
Og denne natur, der fra at være en ukendt og
udyrket natur skal blive en videnskaben underlagt
verden vil Diderot åbne for alle. Han véd, at i spid-
sen for den hele hær arbejder mænd — hærens flittigste
arbejdere — fjærnt fra den store masse, arbejdere, for
hvem den tilfredsstillelse at opdage en sandhed er nok
og som ikke bryde sig om at give andre del i den.
Anderledes Diderot. Han føler, at videnskabens livs-
nerve er sammenhængen med det levede liv. For ham
som for Baco er viden magt. Som videnskaben er de
manges værk skal den være alles ejendom. Dens sidste
berettigelse beror på dens evne til at højne livsvilkårene,
på dens nytte. Derfor må man skynde sig med at ,gøre
filosofien populær.*
Og dog! denne Diderots beslutning, at vie sin ar-
bejdskraft til det almennyttiges fremme, går ikke for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
