Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
”
102 DIDEROT OG ENGYCLOPÆDIEN.
artikler i tre grupper: de religiøse og etiske, de al-
mindelig filosofiske, de sociale, politiske og økono-
miske.
II.
Det standpunkt, Diderot i Encyclopædien indtager
lige overfor religion er nøjagtig det samme, han indtog
i noterne til Shaftesbury. Det er sandt, at naturen
stundom går over optugtelsen, men i almindelighed ud-
trykker han sig med al skyldig ærbødighed overfor
kirken. Han indskærper stadig at viden og tro er to
forskellige gebeter, som ikke må gribe ind i hinanden
og forstyrre hinanden. For videnskaben er verden en
sammenhæng af mekaniske årsager og virkninger, men
den siste årsag er gud: ,Der er kun et eneste uafhæn-
gigt væsen i naturen, nemlig dens ophav. Resten er
en kæde, hvis ringe er hægtede sammen og som er af
hængige af hverandre, kun ikke den første, som selve
Skaberen har i sin hånd* (art. indépendence).
I artiklen , Jesus Christ*, der er holdt i en rolig
tone og væsenlig fremstiller de kristne teologers systemer
i historisk sammenhæng, ser mantydelig Diderots vedtagne
holdning overfor kirken, idet han siger, at Kristus strengt
taget ikke var filosof, men gud, og ikke kom for at lave
syllogismer, men for at gøre mirakler, ligesom heller
ikke apostlene var filosofer, men inspirerede. Forskellen
mellem kirken og filosofien angives i følgende vendin-
ger: Her tænker man, hist tror man, her studerer man,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
