Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROT OG ENGYGLOPÆDIEN. 105
aldrig fået dette til at lystre loven. — Af andre artikler,
der indskærper det samme, kan anføres ,Probilé*, ,So-
ciété* (,Borttag blot religionen og De rokker de moral-
ske dyders bygning så den kommer til at svæve i
luften") og ,Encyclopédie*. Denne stadige appel til
religionen som den nødvendige støtte, uden hvilken mo-
ralen vilde falde sammen; forhindrer dog ikke, at Diderot
i Encyclopædien søger at grunde moralen på de menneske-
lige drifter. Ganske vist opstiller artiklen ,Loi naturelle*
godt og ondt som absolute kvaliteter, der er skrevne i
vore hjerter, men artikler som ,Loi de Conservation*,
,Interét*, , Providence", ,Socitété*, ,Juste", ,Passions*
hævder sammenhængen mellem moralloven og menne-
skets faktiske natur, dets drifter og følelser.
I den opfattelse af menneskenaturen, Diderot hævder
i Encyclopædien, slutter han sig ganske til Shaftesbury
og bliver derved forskellig fra mænd som Holbach og
Helvetius, med hvem han ellers altid sammenstilles.
Medens disse siste hævde, at egoisme er den eneste
drivfjeder for vore handlinger, opstiller Diderot sympa-
- tien som en med egoismen sideordnet drift. I artiklen
,Passions* erklærer han sig ude af stand til at afgøre,
,om følelsen for andres vel skyldes en association,
hvorved vi tænke os selv som lykkelige eller lidende
ved synet af andres lykke eller lidelse, eller om naturen
ved en eller anden hemmelig fremgangsmåde, derved at
den skabte os af samme blod, har villet knytte os til
hverandre ved at gøre os sensible for andres ve og
vel.* I den vigtige artikel ,Providence" hedder det
mere bestemt, at gud har for det første skabt menne-
sket med en lykketrang, men desforuden har han ned-
lagt tre mægtige impulser i os: kærligheden mellem
mand og kvinde, kærligheden mellem forældre og børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
